Usikkerheden om Europas sikkerhed
Manglende klarhed i den amerikanske linje over for det NATO, landet indtil nu har taget føringen i, vil få konsekvenser for Europa og for Danmarks muligheder og valg. Denne rapport ser på konsekvenserne for den europæiske sikkerhedsarkitektur. Rapporten lanceres på konferencen ”Hvad NATO-debatten også bør handle om”, som DIIS afholder den 19. maj 2017.
Den 25. maj mødes Donald Trump for første gang med de andre statsledere i det NATO, han i sin valgkamp erklærede var ”forældet”. Selv om panikken ved valget af Trump efterhånden er aftaget, er det stadig usikkert, hvad linjerne bliver i USA's NATO-politik i de kommende år.
På DIIS konferencen den 19. maj præsenterer forfatterne rapportens to hovedargumenter:
- At de europæiske medlemslande efter alt at dømme bør indstille sig på en reduceret amerikansk vilje til at fortsætte sit lederskab i alliancen. USA har længe mindsket sit engagement i Europa, men med Donald Trump i Det Hvide Hus accelererer den tendens.
- Den mere tilbagetrukne amerikanske tilgang til alliancen samt større usikkerhed om USA’s linje på sigt vil få flere europæiske medlemslande til at søge efter supplerende sikkerhedsarrangementer. Nogle europæiske alliancelande vil ”spille på flere heste”. Det kan betyde nyt momentum til den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.
Konsekvenserne for Danmark tegner sig allerede i form af forslag om et substantielt forøget dansk forsvarsbudget. Timingen i de danske udmeldinger om større forsvarsinvesteringer er interessant, fordi den indikerer, at det er amerikansk pres snarere end frygten for Rusland eller islamistisk terrorisme, der ser ud til at bevæge de danske beslutningstagere til at opprioritere forsvaret.
Usikkerhed om USA’s vilje til at fortsætte med at engagere sig i NATO og Europa må også få Danmark til at overveje, om det er nødvendigt med supplerende sikkerhedsarrangementer. For de fleste af de europæiske alliancemedlemmer er det ret enkelt, fordi den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske dimension, CSPD’en, er et oplagt – om end stadig svagt - supplement til NATO. Men den vej kan Danmark ikke gå på grund af vores EU-forbehold. Her peger rapporten på muligheden for bilaterale samarbejdsaftaler med nogle af de europæiske kernelande som Frankrig og Tyskland og på muligheden for særlige europæiske samarbejder inden for rammen af NATO’s ”Smart Defence”-initiativ.
Endelig kan Trumps indstilling til NATO få konsekvenser for Danmarks muligheder for fortsat at føre en aktivistisk udenrigspolitik. Erfaringerne viser, at den legitimitet, som NATO kan tilføre en international indsats, gør det lettere for Danmark at være med i de missioner, som alliancen sætter i værk. Andre initiativer, for eksempel amerikansk-anførte indsatser med ”koalitioner af villige” har potentialet til at splitte såvel europæere som den danske befolkning og Folketinget.
