Tidsskriftsartikel

Virker verdensmålene?

Kan man styre verden uden sanktioner? DIIS-forskere har undersøgt, hvordan verdensmålene bliver fortolket og anvendt i forskellige organisationer og lande - seniorforsker Lars Engberg-Pedersen konkluderer på nogle af konklusionerne

I internationale sammenhænge forhandler regeringer om alle mulige emner. Nogle gange når de til bindende aftaler, andre gange nøjes de med hensigtserklæringer. Hensigtserklæringer kan være brede og uden opfølgning, men de bliver nogle gange suppleret med relativt specifikke mål og tilhørende indikatorer, så det bliver muligt at tjekke op på, hvor vidt de enkelte lande følger op på erklæringen.

Verdensmålene er et eksempel på en sådan erklæring med delmål og indikatorer. De skitserer normative ideer for, hvordan samfund bør se ud, og nogle af disse ideer opfatter nogle lande som ret udfordrende. Ikke desto mindre har alle lande skrevet under på dem, men da verdensmålene formelt set ikke er bindende, kan man spørge, hvorfor de overhovedet skulle få nogen betydning?

På basis af et forskningsprogram om globale normer for ligestilling forsøger Lars Engberg-Pedersen i en ny publikation at spå om fremtiden. Er det sandsynligt at verdensmålene kommer til at spille en rolle i alle verdens lande, og hvis ja, hvordan vil det finde sted?

DIIS Eksperter

Lars Engberg Petersen
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Enhedsleder, seniorforsker
+45 3269 8695
Virker Verdensmålene?
Samfundsøkonomen, 37-40, 2019