DIIS Comment
Vand er andet end drikkevand
Når ulandene sikrer deres vandforsyning ved at lægge vandet i rør og forbyde befolkningen at bade i drikkevandet, opstår der ofte nye problemer. For så må indbyggerne ofte vaske sig i floden, og den er ikke altid lige ren.
22. marts 2010
At skaffe rent drikkevand til mennesker i udviklingslandenes byer og landdistrikter er rigtig vigtigt og heldigvis har en stadig større del af den 3. verdens befolkning adgang til rent drikkevand. Men vand er andet end drikkevand. Da landsbyen Potrerillos i Condega kommune i Nicaragua fik forbedret vandforsyningen til deres offentlige vandposter ved at rørlægge vandet fra et lokalt kildefremspring tørrede landsbyens å ud. Da det rørlagte vand ikke må bruges til andet end drikkevand, betyder det, at landsbyens over 500 indbyggere må gå langt, når de skal tage sig et ordentligt bad. Løsningen af drikkevandsproblemet kan altså nogle gange føre til mangel på tilgængeligt vand til andre formål som for eksempel bad og tøjvask.
Men ikke nok med det. Over en tredjedel af alle husstande i Condega kommune lider under at måtte vaske sig i forurenet vand og risikerer derfor at blive syge. Blandt kilderne til forurening er kvæg, der bliver ledt ned til floder og åer for at drikke, tøjvask, som foregår i vandløbene, og så som et stigende problem brugen af sprøjtemidler i landbruget. Det er specielt i den tørre tid, hvor floder og åer tørrer ud og kunstvandingen af sprøjtede kartofler og tomater er på sit højeste, at risikoen for hud- og andre sygdomme fra flodvandet er størst.
Otte ud af ti af de i alt mere end 2.500 landbrug, der er i kommunen, bruger sprøjtemidler i forbindelse med deres produktion af majs, bønner, kartofler, tomater, kaffe og tobak. Det viser et forskningsprogram koordineret af Dansk Institut for Internationale Studier, som undersøger konsekvenserne for de fattige af øget konkurrence om vand i udviklingslandenes landdistrikter, deriblandt i Condega kommune i Nicaragua. Sprøjtemidlerne bruges både til ukrudtsbekæmpelse og til bekæmpelse af svampeangreb for eksempel i kartofler og tomater. Desværre viser undersøgelserne også, at flere af de hyppigst anvendte sprøjtemidler i Condega optræder på listen over stoffer, som længe har været forbudte i Danmark, men fortsat anvendes i ulande verden over – det såkaldte ”beskidte dusin”. Det gælder blandt andet ukrudtsmidlet Gramoxone, som bruges i mere end to tredjedele af alle Condegas landbrug, og pesticidet MTD, som bruges i lidt under en tredjedel af Condegas landbrug i forbindelse med dyrkning af tomater, kartofler og bønner.
Selvom problemet ofte er kendt af de kommunale myndigheder og af det lokale sundhedspersonale, er det vanskeligt at skride ind, så længe floderne er folks eneste mulighed for at få vand til tøjvask, vask og vanding af dyr. Situationen bliver ikke bedre af, at den nationale lovgivning tillader brugen af disse sprøjtemidler. Det hjælper heller ikke, at myndighederne på grund af mangel på personale ikke håndhæver de eksisterende regler. At rette op på disse svagheder både på nationalt og på kommunalt niveau er vigtige indsatsområder, som dansk bistand afgjort bør bidrage til.
Men ikke nok med det. Over en tredjedel af alle husstande i Condega kommune lider under at måtte vaske sig i forurenet vand og risikerer derfor at blive syge. Blandt kilderne til forurening er kvæg, der bliver ledt ned til floder og åer for at drikke, tøjvask, som foregår i vandløbene, og så som et stigende problem brugen af sprøjtemidler i landbruget. Det er specielt i den tørre tid, hvor floder og åer tørrer ud og kunstvandingen af sprøjtede kartofler og tomater er på sit højeste, at risikoen for hud- og andre sygdomme fra flodvandet er størst.
Otte ud af ti af de i alt mere end 2.500 landbrug, der er i kommunen, bruger sprøjtemidler i forbindelse med deres produktion af majs, bønner, kartofler, tomater, kaffe og tobak. Det viser et forskningsprogram koordineret af Dansk Institut for Internationale Studier, som undersøger konsekvenserne for de fattige af øget konkurrence om vand i udviklingslandenes landdistrikter, deriblandt i Condega kommune i Nicaragua. Sprøjtemidlerne bruges både til ukrudtsbekæmpelse og til bekæmpelse af svampeangreb for eksempel i kartofler og tomater. Desværre viser undersøgelserne også, at flere af de hyppigst anvendte sprøjtemidler i Condega optræder på listen over stoffer, som længe har været forbudte i Danmark, men fortsat anvendes i ulande verden over – det såkaldte ”beskidte dusin”. Det gælder blandt andet ukrudtsmidlet Gramoxone, som bruges i mere end to tredjedele af alle Condegas landbrug, og pesticidet MTD, som bruges i lidt under en tredjedel af Condegas landbrug i forbindelse med dyrkning af tomater, kartofler og bønner.
Selvom problemet ofte er kendt af de kommunale myndigheder og af det lokale sundhedspersonale, er det vanskeligt at skride ind, så længe floderne er folks eneste mulighed for at få vand til tøjvask, vask og vanding af dyr. Situationen bliver ikke bedre af, at den nationale lovgivning tillader brugen af disse sprøjtemidler. Det hjælper heller ikke, at myndighederne på grund af mangel på personale ikke håndhæver de eksisterende regler. At rette op på disse svagheder både på nationalt og på kommunalt niveau er vigtige indsatsområder, som dansk bistand afgjort bør bidrage til.
Regioner
Nicaragua
DIIS Eksperter
Billede/illustration af Lynggaardhansenfoto.dk
Vand er andet end drikkevand