Truslen fra al-Shabaab mod Europa er ikke dokumenteret

Foreign fighters bliver udråbt til at være en massiv sikkerhedstrussel for vestlige lande. Især Syrienskrigere har de seneste år været i fokus, men debatten begyndte langt tidligere, særligt med den angivelige trussel fra den somaliske oprørsgruppe al-Shabaab.

Men der er intet empirisk grundlag for at koble konflikterne på Afrikas Horn og al-Shabaab sammen med en massiv og stigende trussel mod Vesten, skriverLouise Wiuff Moe og Lars Erslev Andersen i en analyse i tidsskriftet Politica.

Analysen tager udgangspunkt i Somalia, og her er der ingen entydige eksempler på, at al-Shabaab organiserer angreb eller rekrutterer og træner krigere til at vende tilbage til Vesten med henblik på at udføre terrorisme. Ikke desto mindre bliver den påståede trussel brugt som legitimerende begrundelse for at udvide støtten til anti-terrorismeinitiativer samt øge ressourcer og beføjelser til efterretningstjenesterne.

Flere gange har EU’s koordinator for antiterrorisme, Gilles de Kerchove, advaret om, at foreign fighters udgør en massiv sikkerhedsrisiko i Europa. Advarslerne blev flere, da en franskmand med algerisk baggrund angreb militærfolk og jøder i byerne Toulouse og Montauban i marts 2012. I alt otte blev dræbt og flere alvorligt såret. Gilles de Kerchove pegede på, at i takt med at truslen fra det egentlige al-Qaeda var faldende, havde man registreret en stigning i antallet af personer, der rejser til konfliktzoner og vender tilbage som potentielle terrorister. Tilsvarende udtalte den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Jakob Scharf i 2013, at personer, der rejser fra Danmark til konfliktzoner, ved deres hjemkomst udgør den pt. største sikkerhedsrisiko mod Danmark. Center for Terroranalyse under PET har ligeledes flere gange advaret om denne trussel.

I den danske og europæiske debat citeres særligt Magnus Ranstorp, forskningsdirektør ved Center for Asymmetrisk Trussel ved den svenske Forsvarshøjskole, ofte i sin rolle som terrorismeforsker, for den store sikkerhedsrisiko, foreign fighters udgør. Samtidig drager han i lighed med Gilles de Kerchove en direkte forbindelse med organiserede jihadgrupper i regionale kampe og terrorisme i Europa. Således udtalte Ranstorp efter et terrorangreb i Nairobi i september 2013, at angrebet ville betyde, at al-Shabaab næste gang “vil ramme mål i Europa”.

Men der har ikke været nogen grundige undersøgelser af, om al-Shabaab udgør en sikkerhedstrussel mod Danmark og andre europæiske lande, enten i form af direkte organiserede angreb eller rekruttering og træning af foreign fighters til at vende tilbage til Europa med henblik på at udføre terrorisme - heller ikke selv om henvisninger til al-Shabaab og Somalia har været centrale som grundlag for en række europæiske (og danske) udenrigspolitiske initiativer.

Derfor er det relevant at undersøge grundlaget for hele diskussionen om foreign fighters - både når det drejer sig om at forstå og forholde sig til de personer, der drager til Somalia for at tilslutte sig al-Shabaab, og i vurderingen af de udenrigspolitiske initiativer, herunder såkaldte Countering Violent Exstremism (CVE) strategier, som Danmark bruger bistandskroner på med den begrundelse, at det er nødvendigt at bekæmpe terrortrusler og ekstremisme dér, hvor de opstår, for at forhindre, at de manifesterer sig i Europa: “For at gøre Danmark mere sikker”, som den daværende udviklingsminister Søren Pind udtrykte det i 2010, da han med direkte reference til Somalia lancerede sit projekt om at bekæmpe ekstremisme.