DIIS Comment
Træerne vokser ikke ind i himlen. Udviklingsbistanden kan meget, men ikke alt
Udviklingsbistanden kan meget, men ikke alt. Og den kan gøre ondt værre i områder præget af uroligheder og overgreb mod civilbefolkningen. Bistanden skal sættes ind, hvor forudsætningerne for resultater er på plads.
25. august 2010
I forbindelse med lanceringen af kampagnen Verdens Bedste Nyheder talte Christian Balslev Olesen, tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og tidligere landechef i Somalia for UNICEF, om de forbavsende fremskridt i Somalia. Mæslinger, tuberkulose og malaria er kraftigt på retur, og børnedødeligheden ser ud til at ville falde med to tredjedele. Dermed vil Somalia leve op til én af FNs udviklingsmålsætninger frem mod 2015. Faktisk argumenterede Christian Balslev Olesen for at udviklingen i Somalia går i den rigtige retning for fem ud af FNs otte mål. Dermed forsøgte han at gennemhulle opfattelsen af, at det går fuldkommen skævt i Somalia.
Sammen med Adam Moe Fejerskov har jeg for nylig udgivet et DIIS Policy Brief, Grænser for udviklingsbistand, hvori vi argumenterer for at der er grænser for bistanden. På basis af evalueringsrapporter vurderer vi at mulighederne for at opnå resultater i bestemte områder i Somalia, Afghanistan og Pakistan er meget små, og at bistanden kan risikere at gøre mere skade end gavn. Jeg uddyber disse synspunkter i et interview i Information d. 25. august.
Hvordan hænger nu det sammen? Kan udviklingen i Somalia gå i den rigtige retning samtidig med at betingelserne for udviklingsbistanden er for ringe til at opnå resultater? Der findes indtil videre ikke dokumentation, der kan kæde den positive udvikling sammen med udviklingsbistanden, og samtidig er det vigtigt at undersøge om de generelle tal for Somalia dækker over store regionale forskelle. Det er muligt at udviklingen i f.eks. det relativt fredelige Somaliland trækker de samlede tal for Somalia kraftigt op.
Men kan det også tænkes at den sociale udvikling går i den rigtige retning i områder, som er præget af uroligheder og overgreb, og hvor dansk udviklingsbistand ikke kan gøre en positiv forskel, men måske snarere gør ondt værre? Ja, det er en mulighed. Generelt indhenter de fattige lande de rige på det, der kaldes velfærdsindikatorer (børnedødelighed, skolegang, osv.), selv om indkomstforskellene vokser (se Vækst, velfærd og udviklingsbistand). Det skyldes bl.a. at antibiotika og en lang række vacciner er blevet mere tilgængelige, og at uddannelse i stigende grad anerkendes som en forudsætning for udvikling. I områder præget af uroligheder er det samtidig meget muligt at de grupper, der kæmper om magten, gør deres for at vinde befolkningens opbakning. Hvis disse grupper endvidere opfatter udefrakommende organisationer som fjender, er det i høj grad sandsynligt at bistanden bliver en bjørnetjeneste for befolkningen.
Derfor er det vigtigt nøje at vurdere, hvordan dansk udviklingsbistand vil blive opfattet i modtagerlandet, inden vi kaster os ind med vores initiativer, og derfor er det i høj grad tvivlsomt, om udviklingsbistanden kan vinde de 'hearts and minds', som den har fået til opgave i 'samtænkningen' med de danske militære interventioner. At bistanden spændes for den nuværende sikkerhedspolitiske dagsorden kan meget let give ny næring til den udbredte frustration over manglende resultater af bistanden. Og det vil være ganske urimeligt, når bistandskronerne anvendes steder, hvor forudsætningerne for resultater ikke er på plads.
Lars Engberg-Pedersen
Sammen med Adam Moe Fejerskov har jeg for nylig udgivet et DIIS Policy Brief, Grænser for udviklingsbistand, hvori vi argumenterer for at der er grænser for bistanden. På basis af evalueringsrapporter vurderer vi at mulighederne for at opnå resultater i bestemte områder i Somalia, Afghanistan og Pakistan er meget små, og at bistanden kan risikere at gøre mere skade end gavn. Jeg uddyber disse synspunkter i et interview i Information d. 25. august.
Hvordan hænger nu det sammen? Kan udviklingen i Somalia gå i den rigtige retning samtidig med at betingelserne for udviklingsbistanden er for ringe til at opnå resultater? Der findes indtil videre ikke dokumentation, der kan kæde den positive udvikling sammen med udviklingsbistanden, og samtidig er det vigtigt at undersøge om de generelle tal for Somalia dækker over store regionale forskelle. Det er muligt at udviklingen i f.eks. det relativt fredelige Somaliland trækker de samlede tal for Somalia kraftigt op.
Men kan det også tænkes at den sociale udvikling går i den rigtige retning i områder, som er præget af uroligheder og overgreb, og hvor dansk udviklingsbistand ikke kan gøre en positiv forskel, men måske snarere gør ondt værre? Ja, det er en mulighed. Generelt indhenter de fattige lande de rige på det, der kaldes velfærdsindikatorer (børnedødelighed, skolegang, osv.), selv om indkomstforskellene vokser (se Vækst, velfærd og udviklingsbistand). Det skyldes bl.a. at antibiotika og en lang række vacciner er blevet mere tilgængelige, og at uddannelse i stigende grad anerkendes som en forudsætning for udvikling. I områder præget af uroligheder er det samtidig meget muligt at de grupper, der kæmper om magten, gør deres for at vinde befolkningens opbakning. Hvis disse grupper endvidere opfatter udefrakommende organisationer som fjender, er det i høj grad sandsynligt at bistanden bliver en bjørnetjeneste for befolkningen.
Derfor er det vigtigt nøje at vurdere, hvordan dansk udviklingsbistand vil blive opfattet i modtagerlandet, inden vi kaster os ind med vores initiativer, og derfor er det i høj grad tvivlsomt, om udviklingsbistanden kan vinde de 'hearts and minds', som den har fået til opgave i 'samtænkningen' med de danske militære interventioner. At bistanden spændes for den nuværende sikkerhedspolitiske dagsorden kan meget let give ny næring til den udbredte frustration over manglende resultater af bistanden. Og det vil være ganske urimeligt, når bistandskronerne anvendes steder, hvor forudsætningerne for resultater ikke er på plads.
Lars Engberg-Pedersen
DIIS Eksperter
Billede/illustration af Lynggaardhansenfoto.dk
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Enhedsleder, seniorforsker
+45 3269 8695
Træerne vokser ikke ind i himlen