Tidligere udvalgssekretær: Mangel på klare visioner er ødelæggende for free association-debatten

I april landede udkastet til en grønlandsk forfatning efter seks års arbejde i den grønlandske forfatningskommission. Opdraget til forfatningskommissionen lød blandt andet, at "overvejelser om free association" skulle indgå. De overvejelser er da også kommet med, sådan da.

For udkastet har tekst om bestemmelser, der muliggør en free association-ordning, men vi kommer ikke "overvejelserne" nærmere udover forsvars- og sikkerhedsanliggender i hvert fald kan indgå. Det var de overvejelser.

Hvilke muligheder efterlader det en grønlandsk free association-ordning? Generelt kan ordningerne skræddersys alt efter aftaleparternes behov, så længe de kan forhandle til enighed. Erfaringer fra andre free association-ordninger tilsiger en vis fleksibilitet, hvor adgang til for eksempel statsborgerskab, uddannelse og sundhedsvæsen deles, hvor der er en form for økonomisk overførsel, og hvor militær sikkerhed garanteres af den ene part.

Det har været afdækket nærmere og flere gange før, senest i maj måned på foranledning af Nasiffik, Ilisimatusarfiks Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, og Dansk Institut for Internationale Studier.

Hensyn til forhandlingspositionen

Hvad der derimod ikke er afdækket nærmere, er hvad de grønlandske politikere ser indgår i en free association-ordning, og hvad befolkningen forstår og prioriterer heri.

Det kan være forbundet med en vis portion besvær at få greb om, hvad free association egentlig er for en størrelse. Netop det blev drøftet på seminaret i maj, men debatten gik også på, om man ikke burde undlade, at offentliggøre de ønsker – af hensyn til forhandlingspositionen over for eksempelvis Danmark.

Chancerne for at forstå mulighederne og begrænsningerne i en free association-ordning stiger næppe, hvis politikernes visioner holdes bag lukkede døre. Der er altså et behov for en offentlig debat, og netop den synes nært forestående.

På Inatsisartuts kommende efterårssamling har Inuit Ataqatigiit, Siumut og Demokraatit alle foreslået en form for behandling af forfatningsudkastet.

Forslagene spænder fra udvalgsbehandling i Inatsisartut, borgeroplysning, inddragelse af borgere og uddeling af forfatningsudkastet i trykt form og videre over til en folkeafstemning om forfatningen eller forventningsafstemning mellem den grønlandske og danske regering, der skal afklare de juridiske, politiske og særligt økonomiske forhold mellem Grønland og Danmark ved grønlandsk selvstændighed.

Den offentlige debat, og nærmere botanisering i udkastets detaljer, nærmer sig altså – et flertal af medlemmerne i Inatsisartut foreslår i hvert fald variationer over samme emne. Hvad der så kommer til at indgå i debatten, og hvilken rolle free association skal have heri, kan man så spekulere i frem til oktober, hvor forslagene skal behandles i Inatsisartut. Der findes ikke nærmere indikationer i partiernes forslag, men netop denne mangel fra politisk niveau vil være noget af det mest ødelæggende for drøftelsen.

Her kan en kombination af universalitet og relativitet i en grønlandsk free association-ordning risikere at opstå – en situation hvor alle beføjelser er lige relevante og lige realistiske uafhængigt af partner. Den almindelige borger vil her blive mødt af et tagselvbord af forfatningsretlige muligheder, hvor det næppe er til at overskue, hvor man skal begynde.

Uafklarede spørgsmål

Det er det politiske niveau, der har bestilt forfatningsudkastet, bemandet forfatningskommissionen og nu ønsker at engagere befolkningen i udkastets indhold. Derfor påhviler det også politikerne, at præsentere konkrete visioner for landets fremtid. Det gælder både en grønlandsk stat i eller uden en free association-ordning.

Et oplæg til konkrete visioner for en free association-ordning vil kunne tage udgangspunkt i den nuværende deling af beføjelser mellem Danmark og Grønland. Hvordan skal en free association-ordning adskille sig herfra? Hvilke beføjelser ønskes (fortsat) varetaget af Danmark? Skal eksempelvis den danske flådes grå skibe fortsat varetage suverænitetshåndhævelse og fiskerikontrol, skal en ny grønlandsk kystvagt varetage fiskerikontrollen som kystvagten i Island, eller ønsker man at varetage både suverænitetshåndhævelse og fiskerikontrol?

Det kan også være, at der i stedet er et ønske om en helt anden partner end Danmark, såsom USA? Hvordan forestiller man sig den situation? Og hvordan ser man på politi, valuta og adgang til uddannelse og sundhedsvæsen uden for landets grænser?

Spørgsmålene er mange, og endnu uafklarede, men det er helt centralt, at der skabes et rum, hvor befolkning og politikere kan mødes på et fælles grundlag i en meningsfuld udveksling af forventninger og visioner.

Herefter må det vise sig, om befolkningens forfatningsretlige betragtninger er forenelige med de politiske realiteter – og om de så kan forenes mod en forhandling med en potentiel partner.

Denne artikel blev bragt på altinget.dk den 28. september 2023