Nyt studie afdækker stress og følelsesmæssig belastning i migrationsforskningen

Den objektive forsker, som rejser ud i felten og observerer mennesker i dyb krise uden at blive påvirket, er en myte. Det er vigtigt at tage hånd om den psykiske belastning, forskere er udsat for, konkluderer seniorforsker på DIIS Ninna Nyberg Sørensen i nyt studie.

”Selvom man som migrationsforsker i det globale nord vender hjem til et trygt land, når man har lavet sine feltstudier, kan oplevelserne og følelsen af håbløshed og meningsløshed følge med hjem,” siger hun på baggrund af det kvalitative studie, hun har lavet.

Studiet er udgivet i bogen Research Methodologies and Ethical Challenges in Digital Migration Studies fra det videnskabelige forlag Springer Link.

”Selv om migrationsforskning kan give en privilegeret indsigt i andre menneskers livsvilkår, kan det være hårdt at komme tæt ind på livet af mennesker, som lever i tilsyneladende håbløse situationer,” siger hun.

Måske er nogen i deres familie forsvundet eller døde. Måske har de mistet alt håb. I værste fald forsvinder eller dør de selv undervejs i forskningsprocessen.

”I en årrække har vi haft fokus på den fysiske sikkerhed, når folk er ude i felten, måske så meget at vi har glemt den psykiske belastning. Det er vigtigt, at vi også tager hånd om den side, både før vi rejser ud, mens vi er afsted og når vi kommer hjem igen,” siger seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen.

Også erfarne forskere bliver påvirket

Det nye studie er baseret på strukturerede samtaler med 10 migrationsforskere om deres oplevelser før og efter feltarbejde. Samtidig er Ninna Nyberg Sørensen selv erfaren migrationsforsker. Hun fik idéen til undersøgelsen, fordi hun oplevede, at forholdsvist mange ph.d.-studerende inden for hendes forskningsfelt gik ned med stress.

”Jeg tænkte: ’ja det er stressende at lave en ph.d., men vores ph.d.-studerende oplever måske også nogle situationer, som er ret voldsomme også rent følelsesmæssigt, når de er ude på feltarbejde’,” fortæller hun.

Hendes undersøgelse viser, at både unge og ældre erfarne forskere bliver påvirket af at tage ud i felten.

I studiet fortæller en forsker med flere års erfaring i at lave feltarbejde for eksempel om en oplevelse, hvor en kvinde på flugt forsøgte at give ham sit barn.

Kvinden var del af en gruppe internt fordrevne, som endnu en gang var flygtet fra væbnede styrkers angreb på deres landsby. Nu bad hun forskeren om at tage sit barn med til Europa.

”Der er intet tilbage at gøre her. Vi er færdige. Men så har mit barn i det mindste en chance,” sagde kvinden til forskeren.

Følelsen af ikke at kunne hjælpe, og af at den forskning, han som erfaren forsker har lavet og stadig laver, ikke gør en forskel for de mennesker, han studerer, sad stadig i ham.

Og med den følelse også angsten for noget, som er endnu værre. At blive kynisk. Eller som forsker at ende med at blive distanceret og gøre sig ’hård’ i forhold til de mennesker, hvis liv man studerer.

Frygt for kynisme

Kynisme eller frygten for at blive kynisk er en af de følelser, der går igen blandt de forskere, Ninna Nyberg Sørensen har interviewet.

”Der kan opstå en grænse for medfølelse, særligt hvis du oplever, at du er magtesløs i forhold til at gøre en forskel. Du kan i værste fald blive lidt hård i filten og få en distance i forhold til de mennesker, din forskning handler om. Men netop medfølelse og indlevelse er vigtige ressourcer for at lave god forskning og gennem interviews komme det lag dybere, der kan skabe ny viden” siger Ninna Nyberg Sørensen.

Kynisme er én ting, en anden er risikoen for decideret at brænde sammen, hvilket Ninna Nyberg Sørensens interviews også tyder på er en reel risiko.

”Jeg har talt med flere garvede kollegaer, som ikke tidligere har talt med nogen om de følelser, deres forskning har sat i gang, og som i første omgang ikke mente, det var særligt interessant eller nødvendigt. Men efterhånden som vores samtaler kom ind på konkrete episoder, endte med at græde, når de skulle fortælle om deres oplevelser,” fortæller hun.

Forberedelse og supervision

Efter hendes mening er det vigtigt at være åben om, at det kan være psykisk belastende at lave feltarbejde blandt mennesker i svære situationer, ikke bare for unge uerfarne forskere, men også for de mere garvede.

Mere erfarne forskere kan ved at være åbne om det, der har været svært, være med til at skabe en kultur, hvor det er okay at tale om, og kan med fordel rådgive unge forskere, som skal på feltarbejde. Og derudover bør supervision institutionaliseres og altid være et tilbud, når forskeren vender tilbage, vurderer Ninna Nyberg Sørensen.

Hun peger også på nødvendigheden i at tænke mulig følelsesmæssig belastning ind, allerede i forskningsdesignet:

”Udover at overveje hvilke data der er nødvendige, og hvordan de indsamles, kan vi blive bedre til at arbejde sammen i grupper og i højere grad involvere lokale samarbejdspartnere, ” siger hun.

Og tilføjer: ”Det vil ikke alene bidrage til et bedre psykisk arbejdsmiljø for den enkelte forsker, men helt givet også til bedre forskning.”