Migration og udvikling i lyset af post-2015 dagsordenen
De oprindelige 2015 udviklingsmål indeholdt ikke overvejelser om migrations betydning for – og eventuelle bidrag til – udvikling. Ikke desto mindre har internationale erfaringer vist, at migration mange steder bidrager betragteligt til opfyldelse af målene indenfor områder som fattigdomsbekæmpelse, adgang til uddannelse og forbedrede sundhedsforhold for kvinder og børn. I diskussionen af Post-2015 målene har initiativer som ’Den Globale Kommission for Migration’, ’Det Globale forum for Migration og Udvikling’, og FNs Højniveau Dialog om International Udvikling ivrigt diskuteret, hvordan migration bør og kan indgå i udviklingsbestræbelserne. Et resultat af adskillige års intens debat er blandt andet international regulering, der har gjort det nemmere og billigere at sende og modtage remitter. I den anden ende af skalaen har debatten koncentreret sig om tilbagesendelse af irregulære migranter og afviste asylansøgere.
I det nye nummer af tidsskriftet ’New Diversities’ redigeret af seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen tager danske og internationale forskere udgangspunkt i konkrete erfaringer med rekruttering, kollektive udviklingsbestræbelser via diaspora- eller hjemstavnsforeninger, forsøg på erfaringsudveksling mellem forskellige nationale diasporagrupper, migranters og afviste asylansøgeres mulighed for at bidrage til lokal udvikling efter hjemsendelse, de familieforestillinger der omgærder såvel migrations- som udviklingspolitik, of den akademiske forsknings rolle i politikformuleringsprocessen. Tilsammen bidrager nummerets syv artikler til en forståelse af hvilke baggrundsfaktorer, der har betydning for sammenhængen mellem migration og udvikling og derfor nødvendigvis må inddrages i diskussionen af de bæredygtige udviklingsmål, der skal afløse 2015-målene.
DIIS Eksperter
