Lys i det ukrainske mørke?

Petro Poroshenko har haft en begivenhedsrig uge: Deltagelse i 70-års mindehøjtideligheden i Normandiet, et kort møde med Putin og præsidentindsættelse den 7.6.2014 med en stor tale, hvor han bl.a. præsenterede en fredsplan. Poroshenkos ”fredsplan” har følgende elementer:

• Afvæbning og rømning af besatte bygninger
• Amnesti for oprørere, der lader sig afvæbne og ”ikke har blod på hænderne”
• Humanitære korridorer for oprørere, der vil hjem til Rusland
• Decentralisering og øget selvstyre
• Russiske lokalvalg samt fremrykkede lokalvalg i det sydøstlige Ukrain

Den 8.-9. juni 2014 deltog Poroshenko i forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og OSCE, hvor der angiveligt er opnået enighed om at gennemføre dele af Poroshenkos fredsplan og prioriteter for nedtrapning af konflikten i Donetsk og Luhansk. De nærmere detaljer om denne enighed foreligger endnu ikke. Og regeringens terrorbekæmpelsesaktion i det sydøstlige Ukraine fortsætter med uformindsket styrke, samtidig med at separatisternes militære aktiviteter videreføres. Indtil andet er bevist, bør man derfor nok tage ”enigheden” med forbehold.

Det overordnede billede af konflikten i Ukraine er modsætningsfyldt og uklart. På den ene side, kan man notere en vilje – i hvert fald deklaratorisk – til imødekommelse og kompromis hos både Putin og Poroshenko:

Putins nuværende ”blødere” kurs pt afspejles i:
1) Rusland er fortsat med gasleverancer, selvom deadline for forhandlingsløsning med Ukraine er overskredet,
2) skærpet russisk grænsekontrol med militante personer og
3) Rusland indgår i forhandlinger med Poroshenko og OSCE om en fredsplan.

Poroshenko ”bløde” kurs ses i, at man forhandler med Rusland og OSCE om fredsplanen.
På den anden side har Putin og Poroshenko uændrede ”hårde” positioner:

Putins uændrede ”hårde” kurs afspejles i:
1) den fortsatte tilstedeværelse af 2.000-13.000 soldater på grænsen,
2) krav om, at Kievs ”straffeaktion” i det sydøstlige Ukraine afsluttes straks,
3) krav om forfatningsændring i Ukraine til føderation,
4) bekæmpelse af ukrainsk NATO-medlemskab,
5) fortsat modstand mod Kievs tilnærmelse til EU,
6) krav om dialog med befolkningen i sydøstlige Ukraine (omfatter formentlig separatisterne).

Poroshenkos anlagde i sin indsættelsestale også en ”hård” kurs, hvor han talte for:
1) oprustning,
2) fortsættelse af terrorbekæmpelsesaktionen,
3) straf af terrorister og kriminelle,
4) Krim tilbage til Ukraine,
5) hurtig underskrivelse af associerings- og frihandelsaftalen med EU og krav om et EU-medlemskabsperspektiv.

Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at give en klar vurdering af det videre forløb: Konfrontation eller kompromis. Måske er det mest sandsynlige videre forløb, at den hidtidige udvikling med et relativt konstant højt spændingsniveau, som ind imellem stiger yderligere for så efterfølgende at falde tilbage til det ”normale” høje spændingsniveau også vil gøre sig gældende i hvert fald på kort sigt.

Men allerede på det europæiske topmøde den 26.-27. juni 2014, hvor Ukraine skal underskrive aftalen med EU, og EU måske skal tage stilling til nye skærpede sanktioner over for Rusland, kan billedet være helt ændret.

Et lys er tændt i det ukrainske mørke. Men det blafrer, og et kraftigt vindstød kan hurtigt blæse det ud.

Senioranalytiker Peter Munk Jensen kommenterer den seneste udvikling i Ukraine:

DR.dk Nyheder 6.6. 2014
Information 6.6.2014
DR.dk Nyheder 10.6.2014
P1 Morgen 11.6.2014 (8.08)
DR2 Morgen (02.11)