Tidsskriftsartikel

Køn, migration og omsorgsarbejde i det sydlige Europa

Særnummer af 'Investigaciones Feministas' opsummerer nyeste forskning

Børnepasning, ældrepleje, rengøring og andet reproduktivt arbejde er gennem en årrække skiftet fra spanske og italienske kvinders hænder til migrantarbejdere fra det Globale Syd. I takt med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i de to lande har kvindelige migranter, primært fra Latinamerika, fundet lønnet arbejde i omsorgssektoren.

Penge tjent på at passe andres børn og gamle forældre er blevet sendt tværs over Atlanten, hvor de er blevet investeret i egne børns uddannelse og nye hjem til den del af familien, der er blevet tilbage. Transnationale familieformer og globale omsorgskæder er blandt de nye sociale formationer, denne udvikling har tilvejebragt.

I et nyt temanummer af tidsskriftet 'Investigaciones Feministas' diskuterer europæiske og latinamerikanske forskere ændringerne i den reproduktive sektor i det sydlige Europa. Seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen bidrager sammen med PhD kandidat Ida Marie Vammen med en artikel om transnationale familier og disses bidrag til lokal udvikling i hjemlandene.

DIIS Eksperter

Ninna Nyberg Sørensen
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 3269 8961
Ida Vammen
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 3269 8707
A quien le importa?
Las familias transnacionales en los debates sobre la migración y el desarrollo
Investigaciones Feministas, 7:1, 191-220, 2016