Islamisk reformisme er en tveægget sag

I en ny artikel stiller seniorforsker Mona Kanwal Sheikh skarpt på spørgsmålet om, hvorvidt en reformation af Islam er svaret på terrorisme og ekstremistiske holdninger. Sheikh peger på, at reformisme, dvs. opgøret med fortolkningsautoriteter og institutionaliserede videnshierarkier, ikke nødvendigvis fører til det resultat, der ligger implicit i efterspørgslen: en apolitisk udgave af Islam, der understøtter liberale værdier.

"Islam har nemlig allerede haft en række reformatorer, herunder 1700-tallets Abdul Wahhab, som ikke just er kendt for at have tilvejebragt en liberal og progressiv fortolkning af Islam. Abdul Wahhab, der gjorde op med de religiøse juristers “pavevælde” under Osmannerriget, har tværtimod inspireret en lang række radikale bevægelser, der legitimerer deres forståelse af Islam og de hellige tekster med reference til Wahhabs opgør med autoriserede fortolkningstraditioner."

Islamisk reformisme er stadigvæk ikke en entydig dårlig idé, mener Sheikh, men bevidstheden om, at det er en tveægget sag, er vigtig for at kvalificere debatten.

"Udover opgøret med fortolkningsautoriteter, så er opfordringen til at genlæse og genfortolke de religiøse kilder […] blandt det, der kendetegner den islamiske reformisme. Det interessante er, at der ved siden af den mere ekstremistiske bølge af muslimske reformister, hvor man finder blandt andre Al-Qaeda terroristerne Osama Bin Laden og Aymen Al-Zawahiri, findes andre reformister, der med det samme opråb om at “vende tilbage til kilderne”, når til radikalt anderledes konklusioner om, hvad korrekt Islam er, hvordan det skal udleves, og hvilke værdier der er kompatible med det, der opfattes som det autentiske Islam. I denne fløj, som jeg for lethedens skyld vil kalde de liberale muslimer, idet de søger at forene den muslimske tradition med liberale værdier, er der også stemmer, der taler for en genrejsning af traditionelle institutionelle strukturer. Herunder dem, der kendetegnede Islam, da Al-Azhar universitetet i slutningen af 900-tallet blev etableret i Kairo som et centrum for den islamiske vidensproduktion. Med denne artikel ser jeg nærmere på den dobbelthed, som den islamiske reformisme afspejler. Hvordan kan den både favne radikale og liberale stemmer, og hvorfor ønsker visse liberale reformister at genetablere videnshierarkier fra en svunden tid?" spørger hun.

Artiklen udkommer også i tidskriftet "Herrens Mark" (oktober, 2016).