Fødevarekrise i Afrika - spiller konflikt og tørke sammen?

Efter måneders stadigt mere bekymrede udmeldinger fra FN breakede historien omsider i den forgange uge: Der er fødevarekrise og truende hungersnød i dele af Afrika og Asien, og det er værre, end det plejer.

Mange medier har forståeligt nok fokuseret på de fire lande, hvor situationen er værst: Sydsudan, Nigeria, Somalia og Yemen. Her mangler i alt 20 millioner mennesker mad, og verdenssamfundet skal potentielt tage sig af fire forskellige sultkatastrofer samtidig.

Desværre har krisen et endnu større omfang. Ud over de fire lande, som trues af decideret hungersnød, viser en ny rapport fra FN’s fødevareorganisation FAO, at i alt 37 lande har brug for fødevarehjælp udefra, heraf 28 afrikanske.

Læser man FN-rapporten, bliver det hurtigt klart, at fødevarekrisen umiddelbart er forårsaget af to ting: konflikt og tørke. Men hænger de sammen, og i så fald hvordan? En gennemgang af situationen i de enkelte lande viser, at der er forskelle fra land til land.

Konflikt og tørke spiller sammen i nogle lande
I nogle lande spiller tørke ingen eller kun en beskeden rolle i fødevarekrisen. Det gælder eksempelvis Nigeria, hvor det samlede høstudbytte i 2016 var over middel. Her er årsagen til den truende hungersnød primært konflikten i det nordlige Nigeria samt en generel økonomisk krise.

I andre lande er det primært tørken, som er problemet, uden større væbnede konflikter. I Malawi og Zimbabwe, for eksempel, har ca. 10 millioner mennesker i længere tid kæmpet med fødevareusikkerhed, omend regnen nu er vendt tilbage og giver håb.

Og så er der de lande, hvor der både er tørke og væbnet konflikt. Det gælder blandt andet på dele af Afrikas Horn. I Somalia har en langvarig tørke ødelagt høsten i mange områder med kraftigt stigende fødevarepriser til følge. Samtidig forhindrer konflikterne i landet en ordentlig landbrugsproduktion og adgang til fødevarehjælp i mange områder.

Man skal altså passe på med automatisk at koble konflikt og tørke sammen. Det ændrer dog ikke ved, at kombinationen af de to er en giftig cocktail, som har det til fælles, at de kræver lokal modstandsdygtighed og en indsats mod de grundlæggende årsager.

Tørke er sjældent den eneste årsag til konflikt
Inden for forskningen på området har en af de store diskussioner været, om tørke og klimaforandringer i sig selv kan føre til konflikter. Mest kendt i offentligheden er nok et studie fra 2015, som viste, at tørke muligvis bidrog til konflikten i Syrien.

Studiet understregede dog, at der er tale om et samspil af mange faktorer, og det er en væsentlig pointe: Tørke og klimaforandringer er sjældent den eneste årsag til konflikter - men de kan bidrage til dem og forværre dem.

Det er der også eksempler på i den nuværende fødevarekrise, omend det foreløbig er i mindre målestok. I det nordlige og centrale Kenya har tørken udløst voldelige konflikter om adgang til vand og græsgange. Men situationen skal forstås i sammenhæng med en dybereliggende historisk konflikt om jordrettigheder i området.

Det har konsekvenser for løsningsmulighederne: Skal man forebygge, at tørke bidrager til konflikter, er humanitær hjælp ikke nok. Man må ind og arbejde med den grundlæggende adgang til jord og vand og demokratiske institutioner, som kan sikre en ordentlig proces. Den slags tager tid og kan møde modstand, men det er vejen frem.

Konflikter hæmmer klimatilpasning
Mens der er fuld fokus på, hvordan tørke og klimaforandringer kan bidrage til konflikt, har man næsten glemt den omvendte relation: at konflikter ødelægger folks muligheder for at handle i en tørke og tilpasse sig klimaforandringer.

Under den seneste voldsomme tørke på Afrikas Horn i 2011 forlod mange mennesker deres hjem i bl.a. Somalia, oprindeligt i et forsøg på selv at finde alternative måder at klare sig på. Konflikten i landet gjorde dog strategien umulig og førte til sidst tørkeflygtningene til flygtningelejren Dadaab i det nordlige Kenya, hvor mange sidenhen har været strandet.

Der er med andre ord brug for mere opmærksomhed på, hvordan konflikter påvirker folks strategier for at modstå tørke og tilpasse sig klimaforandringer.

Adgang til jord og vand er centralt
Den nuværende tørke i dele af Afrika hænger sammen med El Niño, som er et naturligt forekommende vejrfænomen. Klimaforskningen viser dog, at vi kan vente hyppigere og mere intense tørkeperioder af samme slags, efterhånden som klimaforandringerne slår igennem – samt mere voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Der er altså mere i vente, også selv om det går godt på mange andre områder i de afrikanske økonomier.

Hvordan Afrikas væbnede konflikter skal løses, er en historie for sig, men i forhold til tørkens rolle i den nuværende fødevarekrise er vejen frem ikke raketvidenskab.

I første omgang er der brug for humanitær hjælp, men det løser som bekendt ikke problemerne i sig selv. Der skal gang i den meget omtalte kobling mellem humanitær hjælp og langsigtede indsatser, og der skal mere fokus på de grundlæggende ting, der styrker folks egne tilpasningsstrategier, så de kan modstå tørke og konflikt.

Derudover skal vi tage fat på de grundlæggende årsager til problemerne. Adgang til mad handler ikke kun om adgang til fødevarehjælp, men om adgang til selv at kunne producere og købe mad. Dermed bliver det blandt andet vigtigt at arbejde med adgang til jord, vand og andre ressourcer, både i de berørte lande og globalt. Og så skal vi naturligvis forebygge klimaforandringerne, så de naturligt forekommende tørkeperioder ikke bliver flerdoblet af klimaskabte naturkatastrofer.