Bogkapitel

Det epidemiske samfund

Ny bog; Benspænd og forandringspotentialer i kølvandet på COVID-19

Hvad sker der, når en pandemi rammer verden og vores eget samfund, som vi kender det? Det diskuteres i en ny bog, der vender magt, køn, krop, klima, by, klasse, overvågning og andre historiske og aktuelle perspektiver på Covid-19.  

Seniorforsker på DIIS, Ninna Nyberg Sørensen, har bidraget med et kapitel om ’Coronavirus og migration’. Kapitlet viser, at den traditionelle migrationsforsknings fokus på, hvorfor mennesker migrerer, og hvad der kan gøres ved det, ikke nødvendigvis er den bedste krystalkugle at kigge i for at forstå de forandringer, den verdensomspændende corona-krise har afstedkommet.  

Coronapandemien har nemlig ikke alene ændret eksisterende mobilitetsformers omfang og retning, men også vist, at global ulighed krystalliserer sig i, hvem der har mulighed for at overleve ved at arbejde hjemme, og hvem der må mobilisere deres arbejdskraft for at gøre andres hjemmearbejde muligt. 

Bogen med titlen Det epidemiske samfund udkommer 1. december. Bogens er skrevet af førende danske samfundsforskere og er redigeret af Ole B. Jensen og Nikolaj Schultz, der alle har brugt den aktuelle corona-situation med nedlukning, hjemmearbejde, afstand og andre smittebegrænsende tiltag til at reflektere.

DIIS Eksperter

Ninna Nyberg Sørensen
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 3269 8961
bog det epidemiske samfund af Ole B. Jensen & Nikolaj Schultz
Coronavirus og migration
Det epidemiske samfund , Ole B. Jensen & Nikolaj Schuktz: , Copenhagen: : Hans Reitzels Forlag, 2020