Hvor blev Danida af? 25 års voldsomme forandringer i dansk udviklingssamarbejde

Færre penge og større forandringer. Det er i grove træk en karakteristik af, hvordan dansk udviklingssamarbejde har udviklet sig i de seneste 10 år.

I anledning af Udenrigsministeriets 250 års jubilæum gennemgår Lars Engberg-Pedersen i en ny artikel i Økonomi og Politik ministeriets forvaltning af dansk udviklingssamarbejde de seneste 25 år. Han konkluderer, at det ikke er småting, der er sket inden for administrationen, og at forandringerne dér har en selvstændig betydning for bistandsarbejdet. Særligt hæfter han sig ved nedskæringerne på personale, på sektorfaglig kapacitet og på indsigt i modtagerlandenes udviklingsproblemer. Artiklen konkluderer, at ændringerne i forvaltningen spiller en selvstændig rolle i forklaringen af udviklingssamarbejdets udvikling, og at forandringerne samlet set har medført et fald i kvaliteten af dansk udviklingsbistand i forhold til det lovbestemte formål om at bekæmpe fattigdom.

Det internationale udviklingssamarbejde har ændret sig meget de seneste par årtier. Kina, Tyrkiet og andre lande i Syd har engageret sig stærkt; sikkerhed, flygtninge og kommercielle relationer har fået større betydning; modtagerlandene er en broget skare, hvoraf nogle er stærkt udfordret af fattigdom, konflikter og kriser, mens andre har oplevet væsentlig fremgang; og koordineringen af det internationale samarbejde har været på retur. Det er den gængse fortælling om udviklingssamarbejdet i disse år, men hvad betyder forvaltningen af bistanden? Er den blot en konsekvens af de andre forandringer? Læs mere om konklusionerne her