DIIS Comment
Behov for effektiv koordinering af bistand til Haiti
En ny undersøgelse fra den Inter-Amerikanske Udviklingsbank forudser, at genopbygningen af Haiti kan komme til at koste op mod fire gange så meget som først antaget. Imens diskuterer EU's udviklingsministre innovative mekanismer til bistandsfinansiering.
19. februar 2010
EU's udviklingsministre mødtes d. 17.-18. februar i la Granja, Segovia, for uformelt at drøfte genopbygningsplanerne for Haiti, herunder effektivitetskriterierne for nødhjælp, den internationale arbejdsdeling, og innovative mekanismer for fremtidig bistand til det katastroferamte land. Der er planer om bistand for op til 609 millioner EUR, halvdelen til humanitær bistand, den anden halvdel til hurtig genopbygning. Derudover har EU afsat 200 millioner EUR til langsigtet udvikling. Drøftelserne fandt sted i kølvandet på en ny beregning af de direkte økonomiske konsekvenser af jordskælvet i Haiti, udarbejdet af den Inter-Amerikanske Udviklingsbank (IDB). Ifølge IDB’s regneeksperiment kan omkostningerne beløbe sig til et sted mellem 8 og 14 milliarder USD, eller fire gange mere end tidligere antaget. At rejse så betydelige summer vil kræve mange donorer og frem for alt en ny og mere effektiv form for koordinering.
Den amerikanske udviklingsspecialist Jeffrey Sachs har argumenteret for etableringen af en multi-donor genopbygningsfond. En i forvejen underdrejet stat bør ikke bruge sine få ressourcer på at tækkes 20 eller flere internationale donorer, med hver sine mere eller mindre komplicerede projekt- og programrutiner. Vi ved fra andre lande, at et sådant udviklingsbureaukrati kan være med til at svække statens kapacitet. En bestyrelse bestående af repræsentanter udpeget af Præsident René Preval, FN’s Generalsekretær og donorer kan stå bag et management team, der skal formulere og udføre planer godkendt af den Haitianske regering. Den Interamerikanske Udviklingsbank, der allerede er Haitis største udviklingsagent, kan stå for multidonorfondens bankkonto.
Her og nu skal fonden sørge for livsnødvendig nødhjælp i form af fødevarelagre, vand, elektricitet, opholdssteder og hospitaler. Men for ikke at ødelægge Haitis muligheder for at udvikle sin egen økonomi, er det vigtigt at nødhjælpen hurtigt erstattes af bistand rettet mod fødevaresikkerhed og ordentligt byggeri. Haitis bønder har brug for såsæd og gødning, bybefolkningen har brug for en indkomst til at aftage lokalt producerede fødevarer. Genopbygningsfonden skal derudover kunne bidrage til lønninger af offentligt ansatte – især lærere, politi, sygeplejere og læger og, ikke mindst, bygningsarbejdere og ingeniører.
Mange af disse kvalifikationer findes i den haitianske eksilbefolkning. Det har fået en anden specialist, Damien Helly fra EU's Institut for Sikkerhedsstudier, til at hævde, at det internationale samfunds succes og legitimitet i Haiti vil afhænge af to ting: Respekt omkring et lokalt lederskab og inddragelse af diasporaen.
Omkring 20 procent af Haitis befolkning bor og arbejder i udlandet, flest i USA og den Dominikanske Republik, men også i Canada, Frankrig og på de omkringliggende Caribiske øer. Op mod halvdelen uden de fornødne opholds- og arbejdstilladelser. Migranterne bidrog allerede før jordskælvet med mange penge – i 2008 1.200 millioner USD eller omkring 120 USD per indbygger. Til sammenligning udgjorde den internationale bistand til Haiti i 73 USD per indbygger. Det anslås, at omkring hver fjerde haitianske husstand modtager penge fra familie i udlandet, og at disse penge udgør 65 procent af familiernes indkomst. Banker og pengeoverførselssteder blev hårdt ramt af jordskælvet. En måde at hjælpe haitianerne til at hjælpe sig selv er hurtigt at genetablere åbne, effektive og sikre pengeoverførselskanaler.
Den haitianske diaspora tæller mange professionelle, der blev tvunget til at flygte under Duvalier-regimet eller fra fattigdom, og som tidligt organiserede sig og arbejdede aktivt for Haitis demokratisering og senere i forskellige hjemstavnsforeninger, med det formål at støtte lokal udvikling i Haiti. En anden måde at styrke støtten til Haiti på er at inddrage såvel diasporaens ekspertise som dens økonomiske midler i genopbygningsplaner og projekter.
At trække på diasporaen eller ligefrem trække den hjem er ikke lige ud ad landevejen. På hjemmefronten vil en stærkt nationalistisk elite gøre meget for at undgå, at velkvalificerede haitianske migranter kommer hjem og truer dens position. Mange haitianske migranter vil også være bange for at miste deres opnåede migrationsstatus. Det vil derfor være nødvendigt at garantere migranternes fortsatte bevægelighed og ret til at arbejde i udlandet. Det internationale samfund bør bidrage til, at både lokale og migranter inddrages med det, de hver i sær har at byde på, og derudover stille politisk krav til, at udviklingsbistand ikke kun handler om penge, men også om migrationspolitik.
Den amerikanske udviklingsspecialist Jeffrey Sachs har argumenteret for etableringen af en multi-donor genopbygningsfond. En i forvejen underdrejet stat bør ikke bruge sine få ressourcer på at tækkes 20 eller flere internationale donorer, med hver sine mere eller mindre komplicerede projekt- og programrutiner. Vi ved fra andre lande, at et sådant udviklingsbureaukrati kan være med til at svække statens kapacitet. En bestyrelse bestående af repræsentanter udpeget af Præsident René Preval, FN’s Generalsekretær og donorer kan stå bag et management team, der skal formulere og udføre planer godkendt af den Haitianske regering. Den Interamerikanske Udviklingsbank, der allerede er Haitis største udviklingsagent, kan stå for multidonorfondens bankkonto.
Her og nu skal fonden sørge for livsnødvendig nødhjælp i form af fødevarelagre, vand, elektricitet, opholdssteder og hospitaler. Men for ikke at ødelægge Haitis muligheder for at udvikle sin egen økonomi, er det vigtigt at nødhjælpen hurtigt erstattes af bistand rettet mod fødevaresikkerhed og ordentligt byggeri. Haitis bønder har brug for såsæd og gødning, bybefolkningen har brug for en indkomst til at aftage lokalt producerede fødevarer. Genopbygningsfonden skal derudover kunne bidrage til lønninger af offentligt ansatte – især lærere, politi, sygeplejere og læger og, ikke mindst, bygningsarbejdere og ingeniører.
Mange af disse kvalifikationer findes i den haitianske eksilbefolkning. Det har fået en anden specialist, Damien Helly fra EU's Institut for Sikkerhedsstudier, til at hævde, at det internationale samfunds succes og legitimitet i Haiti vil afhænge af to ting: Respekt omkring et lokalt lederskab og inddragelse af diasporaen.
Omkring 20 procent af Haitis befolkning bor og arbejder i udlandet, flest i USA og den Dominikanske Republik, men også i Canada, Frankrig og på de omkringliggende Caribiske øer. Op mod halvdelen uden de fornødne opholds- og arbejdstilladelser. Migranterne bidrog allerede før jordskælvet med mange penge – i 2008 1.200 millioner USD eller omkring 120 USD per indbygger. Til sammenligning udgjorde den internationale bistand til Haiti i 73 USD per indbygger. Det anslås, at omkring hver fjerde haitianske husstand modtager penge fra familie i udlandet, og at disse penge udgør 65 procent af familiernes indkomst. Banker og pengeoverførselssteder blev hårdt ramt af jordskælvet. En måde at hjælpe haitianerne til at hjælpe sig selv er hurtigt at genetablere åbne, effektive og sikre pengeoverførselskanaler.
Den haitianske diaspora tæller mange professionelle, der blev tvunget til at flygte under Duvalier-regimet eller fra fattigdom, og som tidligt organiserede sig og arbejdede aktivt for Haitis demokratisering og senere i forskellige hjemstavnsforeninger, med det formål at støtte lokal udvikling i Haiti. En anden måde at styrke støtten til Haiti på er at inddrage såvel diasporaens ekspertise som dens økonomiske midler i genopbygningsplaner og projekter.
At trække på diasporaen eller ligefrem trække den hjem er ikke lige ud ad landevejen. På hjemmefronten vil en stærkt nationalistisk elite gøre meget for at undgå, at velkvalificerede haitianske migranter kommer hjem og truer dens position. Mange haitianske migranter vil også være bange for at miste deres opnåede migrationsstatus. Det vil derfor være nødvendigt at garantere migranternes fortsatte bevægelighed og ret til at arbejde i udlandet. Det internationale samfund bør bidrage til, at både lokale og migranter inddrages med det, de hver i sær har at byde på, og derudover stille politisk krav til, at udviklingsbistand ikke kun handler om penge, men også om migrationspolitik.
Emner
Regioner
Haiti
DIIS Eksperter
Billede/illustration af Lynggaardhansenfoto.dk
Behov for effektiv koordinering af bistand til Haiti