BorderImages: Migration, Trafficking & Rescue

Forskningsgruppen udfører feltarbejde blandt og med udokumenterede migrantkvinder en route fra Vestafrika til Europas sydlige grænser; i red light districts blandt handlede kvinder og migrantsexarbejdere fra og i Thailand og blandt Tech-virksomheder og NGO’er på USA's vestkyst, som arbejder for at redde migranter og flygtninge med teknologiske løsninger.

© Sine Plambech
Læs mere om projektet

Vi arbejder etnografisk med teoretiske udgangspunkter i kritiske migrations- og traffickingstudier, humanitarisme, transnational feminisme og visuel antropologi. Ved at bruge film, podcasts, fotografier og kreativ skrivning kommunikerer vi vores forskning til et bredere publikum.

Kontakt os for mere information om vores forskning – vi tager gerne imod invitationer til samarbejder, foredrag og filmvisninger, ligesom vi også tager imod interviewforespørgsler. Følg denne side for opdateringer fra kommende feltarbejder og arrangementer.

Forskere

Sine Plambech, Seniorforsker og filminstruktør, Ph.d.

Sine Plambech forsker i migration, smugling, trafficking og sexindustrien. Hun arbejder og filmer blandt migranter, i grænseområder, red light districts og langs migrantruter i Vestafrika, Thailand, Europas sydlige grænse, ved Middelhavet og i Danmark. I øjeblikket beskæftiger hun sig især med det vigtige og presserende emne vedrørende kvinder som flygtninge og migranter.

Plambech leder forskningsprojektet ‘Women on the Move’, som omhandler kvindelige migranter på deres rejser og under ankomst som udokumenterede migranter fra og gennem Afrika til Europa over Middelhavet. Projektet er finansieret af the Open Society Foundation.

Hun står bag en række dokumentarfilm om kvinders migration og menneskesmugling: https://sineplambech.com/film/

Hendes kommende bog GLOBAL SEX - SEEING HUMAN TRAFFICKING FROM THE GLOBAL SOUTH tager læseren på en personlig og antropologisk rejse tværs over grænser og bag døre i Asien, Afrika, Europa og Danmark for at forstå migration, menneskesmugling og sexarbejde fra de involverede kvinders perspektiver. Global Sex trækker på antropologisk forskning om migration, kvinder, sexarbejde og trafficking – indsamlet i løbet af næsten to årtier. Ved at inkludere kvindernes og deres stemmer, tilbyder bogen en holistisk og visionær tilgang til antropologisk historiefortælling og kvinders migration. Bogen er blevet tildelt Carlsbergsfondets bevilling, Carlsberg Foundations Monograph Fellowship.
  

Sofie Henriksen, Ph.d.-studerende

Sofie Henriksens forskning undersøger, hvordan virksomheder engagerer sig i den globale flygtningekrise og bliver indflydelsesrige humanitære aktører. Hendes forskning fokuserer på Tech-virksomheder såsom Google og Microsoft som nye for-profit aktører i redningsindustrien i krydsfeltet mellem humanitær bistand og migrationskontrol. Gennem etnografisk feltarbejde blandt humanitære NGO’er og Tech-virksomheder fra Silicon Valley undersøger Sofie, hvordan Tech-virksomheders engagement i flygtningebistand praktiseres, og hvordan politik ændrer sig, når virksomheder bliver til reddere, og redning bliver en forretningsmulighed.

Sofie Henriksens Ph.d.-projekt “Corporate-Humanitarian Aid in the Migration Crisis” (2019-2022) udføres i samarbejde med DIIS og CBS og finansieres af Danmarks Frie Forskningsfond
  

Ahlam Chemlali, Ph.d.-studerende

Ahlam Chemlalis forskning undersøger politik og praksisser knyttet til grænsevold i nutidig europæisk migrationspolitik. Ahlam undersøger, hvordan eksternaliseringen af europæisk grænsekontrol over for Nordafrika producerer hverdagsvold, og hvordan denne vold former kønnede oplevelser af mobilitet. Hendes forskningsprojekt bidrager med unikke etnografiske perspektiver på, hvordan vestafrikanske migrantkvinder undervejs på deres migrationsrejser navigerer i grænse- og redningsindustrien, alt imens de forhandler de voldelige terræner, der karakteriserer de nordafrikanske grænselande, med særligt fokus på Libyen og Tunesien.

Ahlam Chemlalis Ph.d.-projekt “Everyday Violence in the Borderlands: Migrant Women in Transit from Africa to Europe” (2020-2023) udføres i samarbejde med DIIS og finansieres af Danmarks Frie Forskningsfond. Ahlam er også tilknyttet projektet 'Women on the Move'.


Rebecca Solovej, Ph.d.-studerende

Rebecca Solovejs ph.d-projekt undersøger konsekvenserne af grænsevold og -kontrol i Middelhavet for humanitært Search and Rescue (SAR)-arbejde. Hun undersøger, hvilke etiske, moralske, politiske og følelsesmæssige dilemmaer humanitære redningsarbejdere oplever i forbindelse med SAR-aktiviteter på Middelhavet, og hvordan humanitære praksisser udvikler og forandrer sig i mødet med grænsevold mod migranter i form af ulovlige pushbacks, seksuel og kønsbaseret vold, udvisning, tilbageholdelse og menneskerettighedskrænkelser, der i stigende grad resulterer i migrantdødsfald. Projektet bidrager med viden om, hvordan den ’humanitære krise’ på Middelhavet forstås og forhandles i humanitært SAR-arbejde. Projektet tager udgangspunkt i etnografisk feltarbejde blandt humanitære SAR-organisationer på Sicilien og NGO-arbejde i Berlin.

 Projektet er tilknyttet Institut for Antropologi, Københavns Universitet

 Vejleder: Anja Simonsen, Lektor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet

 Bi-vejleder: Sine Plambech, Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Læs mere om emnet

Consuming Life after Anti-Trafficking (pdf)
Anti-Trafficking Review, issue 10, 2018
Sofie Henriksen

Mellem håbet og havet
DIIS Comment, 14. december 2020

Ahlam Chemlali

Between "Victims" and "Criminals"
Rescue, Deportation, and Everyday Violence Among Nigerian Migrants
Social Politics 2014, Volume 21, Number 3
Sine Plambech

Sex, Deportation, and Rescue
Economies of Migration among Nigerian Sex Workers
Feminist Economics, June 2017
Sine Plambech

 
The Art of the Possible
Making Films on Sex Work, Migration and Human Traffiking
Anti-Trafficking Review, October 2016
Sine Plambech

Migration on the intimate stage of marriage
The new film Heartbound documents 15 years of migration research
DIIS Longread, September 2018
Sine Plambech, Maria Brus Pedersen and Troels Jensen

Media and trafficking in human beings
DIIS report informs EU media and the Council of Europe

DIIS Researcher receives grant from Open Society Foundation
New pilot project on women's irregular migration to the EU

Victims or heroines? Images of women migrants in global migration

There are two contrasting images of women migrants engaged in global migration: either victims suffering from sexual violence drowning in the Mediterranean, or brave, empowered heroines supporting their families. Such images serve a range of political, humanitarian, and economic agendas, but what are their respective implications in global migration politics?

Foto: Sine Plambech

Kontakt

Sine Plambech
Seniorforsker
+45 6065 0479
Ahlam Chemlali
Ph.d.-studerende
+45 2887 9179

Forskning og aktiviteter