Putin, Trump og Norden: får vi mere nordisk sammenhold?

I de nordiske lande er Rusland i de senere år trådt frem som en markant sikkerhedspolitisk bekymring. En fælles trusselsopfattelse og ændringer i den globale sikkerhedsstruktur bevirker, at de nordiske lande i stigende grad har sammenfaldende interesser i forholdet til Rusland.  

Rusland er en vigtig aktør for de nordiske lande ikke bare i Østersø-området, men også i Barents-regionen og i Arktis. De dansk-russiske, norsk-russiske, svensk-russiske og finsk-russiske relationer har udviklet sig ret forskelligt siden år 2000. Der har vist sig to slags barrierer for nordisk sikkerhedspolitisk samarbejde: (1) landenes forskellige geopolitiske interesser og (2) bestemte irrationelle modsætninger mellem nordiske lande indbyrdes, der ofte bunder i forskellige opfattelser af deres fælles historie (f.eks. den svensk-norske union før 1905). Derfor har det traditionelt været muligt for stormagter at spille de nordiske lande ud mod hinanden. Men i kølvandet på Rusland-Ukraine konflikten og valget af Donald Trump til USA's præsident er der sket en konvergens mellem trusselsopfattelserne og dermed de geopolitiske interesser i de nordiske hovedstæder. Alle fire lande, ikke mindst Sverige, står over for vanskelige dilemmaer. Det nordiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde vil blive yderligere styrket, mens en decideret fælles Ruslandspolitik er urealistisk.

Læs Hans Mouritzens working paper.