Fra seksuel vold under Holocaust til sikkerhed i dag

Når ofrene for Holocaust og andre folkedrab i dag mindes, sker det for at anerkende de lidelser og overgreb, som ofrene blev udsat for. Men Auschwitz Dag er også en årlig påmindelse om de normer, som Europa har forpligtet sig til efter Holocaust, og som ikke mindst er respekten for det enkelte individ og de fællesskaber, individet tilhører.

Det var krigene i Eksjugoslavien i 1990erne og folkedrabet i Rwanda i 1994, der i Europa bidrog til, at en række stater indførte en mindedag ud fra den erklærede målsætning om, at aldrig mere skulle verden opleve et nyt Holocaust, et nyt Rwanda, et nyt Bosnien.

Men hvad har vi egentlig lært af historien? Vi har blandt andet lært at forstå krig som politisk massevold mod civile, også i det internationale samfund som har indført en række normer for, hvordan stater skal forholde sig til civile under krig og konflikt. Et af de hidtil mere underbelyste forhold i Holocaust-forskningen er de seksuelle overgreb, som jødiske kvinder blev udsat for under krigen.

I Kristeligt Dagblad skriver Seniorforskere Cecilie Stokholm Banke og Robin May Schott om, hvordan massevoldtægterne i Rwanda og under krigene i Eksjugoslavien, bidrog til, at også denne dimension af Holocaust kom frem i lyset og blev en del af den almene forskning i Holocaust og andre folkedrab.

DIIS afholder i anledningen af Auschwitz-dag et offentligt seminar den 29. januar, der sætter fokus på kvinder, krig og seksuelle overgreb, ”Sexual Violence from the Holocaust to the Contemporary Security Agenda”, hvor bl.a. Regina Mühlhausen holder oplæg, og hvor filmen ”Voldtægt som krigsvåben” vises. Se mere på www.diis.dk