USA og Vietnam har forskellige mål for ny og opsigtsvækkende aftale om samarbejde
Det vakte stor opsigt i Asien, da præsident Biden for nylig valgte at udeblive fra Asean-topmødet i Indonesien og i stedet tage til Vietnam for at underskrive en ny samarbejdsaftale mellem USA og Vietnam.
Efter mere end 10 års amerikansk pres har Vietnam valgt at opgradere samarbejdet med USA, så USA nu har samme samarbejdsstatus som Kina. For den amerikanske regering er det udvidede samarbejde med Vietnam et vigtigt skridt i forsøget på at inddæmme Kina. Sådan ser Vietnam imidlertid ikke på det. Her handler aftalen, ligesom landets øvrige samarbejdsaftaler, snarere om aktivt at forsøge at balancere stormagtsrivaliseringen.
Forbrødringen mellem USA og Vietnam er et bemærkelsesværdigt diplomatisk kunststykke. Siden Vietnam og USA normaliserede de diplomatiske forbindelser i 1995, 20 år efter Vietnamkrigens afslutning, har begge parter gjort sig store anstrengelser for at opbygge et tillidsskabende samarbejde.
Det store gennembrud kom i 2013, da de to lande indgik en bred samarbejdsaftale, Comprehensive Partnership. Forud for indgåelsen af aftalen forpligtede landene sig til at respektere hinandens politiske systemer. Den forpligtelse var helt afgørende for at overbevise den skeptiske del af det vietnamesiske kommunistparti om at udvide samarbejdet.
Siden da er samarbejdet vokset nærmest eksplosivt. USA er i dag Vietnams næststørste handelspartner og største eksportmarked, og Vietnam er det eneste land i Sydøstasien, der er blandt USA’s 10 største handelspartnere. De to lande har også taget skridt mod et øget forsvarssamarbejde med særlig fokus på maritim sikkerhed, og amerikanske krigsskibe anløber årligt vietnamesiske havne.
Bidens vigtigste møde under besøget i Hanoi var med generalsekretæren for det kommunistiske parti, Nguyen Phu Trong. Efter mødet var der fokus på, at Vietnam med den nye aftale vil få adgang til vigtig teknologi, bl.a. i forhold til kunstig intelligens og halvledere, men også i forhold til den grønne omstilling og klimaforandringer. Opgraderingen af samarbejdet åbner desuden op for et udvidet samarbejde på det forsvarspolitiske område på et tidspunkt, hvor Vietnam er i gang med at mindske afhængigheden af russisk våbenimport.
Men det, der for alvor forener Vietnam og USA og driver de to landes samarbejde, er den fælles bekymring over Kinas voksende selvhævdelse i regionen og i særdeleshed i Det Sydkinesiske Hav. Vietnam er det eneste land, der både har maritime grænser til Kina, adgang til de vitale skibsruter i Det Sydkinesiske Hav og samtidig deler en lang landegrænse med Kina.
USA ser Vietnam som et land, der kan stå op mod Kina i Det Sydkinesiske Hav, og geopolitisk er Vietnam derfor en af USA’s absolutte topprioriteter i Asien. Allerede i 2012 forsøgte Hillary Clinton at opgradere samarbejdet. Selv om Vietnam og USA ser ens på mange strategiske spørgsmål, er der stadig politiske og ideologiske forskelle mellem etpartistaten Vietnam og USA.
For USA vejer de strategiske interesser i forhold til Kina imidlertid tungere end bekymringer om menneskerettighedssituationen og værdipolitiske spørgsmål. Ved at nedtone disse spørgsmål i offentligheden og respektere Vietnams politiske system har USA fået større indflydelse i et land, der både kæmper mod og samarbejder med Kina og spiller en voksende rolle i regionen. Samtidig ved USA godt, at Vietnam ikke bliver en ny forsvarsallieret, og at landet ikke vil indgå i en decideret alliance med fokus på at inddæmme Kina.
Indgåelsen af den nye aftale betyder ikke, at Vietnam bevæger sig tættere på Vesten og væk fra Kina. Aftalen har været drøftet mellem det vietnamesiske og kinesiske kommunistparti, og for Beijing er det afgørende, at Vietnam holder fast i sin alliancefri udenrigspolitik, der bl.a. afskriver udenlandske militærbaser på vietnamesisk jord og indgåelse af forsvarsalliancers med andre lande.
Vietnam vil fortsætte med omhyggeligt at balancere relationerne mellem supermagterne og udvide samarbejdet med andre vigtige europæiske og asiatiske lande. Styrkelsen af samarbejdet med USA sker da også, samtidig med at Vietnam har annonceret lignende samarbejdsaftaler med Australien, Singapore og Japan.
Biden opholdt sig mindre end 24 timer i Hanoi, men signalværdien af besøget er ikke til at tage fejl af. USA og Vietnam fortsætter den imponerende forsoningsrejse, de to lande har været på siden afslutningen af krigen.
Besøget i Vietnam gav Biden noget konkret med hjem fra Asien, hvilket næppe ville have været tilfældet, hvis han havde deltaget i Asean-møderne. Aftalen kommer i kølvandet på Bidens succesfulde Camp David-møde med Japan og Sydkorea i august og udgør som sagt en vigtig brik i Washingtons anstrengelser for at skabe alliancer i Asien rettet mod en inddæmning af Kina.
Aftalen er imidlertid ikke udtryk for en kursændring i Vietnams udenrigspolitik, og hvor langt og hvor hurtigt det fremtidige samarbejde mellem USA og Vietnam kan udvikle sig, vil da også fremover primært afhænge af Vietnams relation til Kina.