Pandemien har skabt en tikkende gældsbombe under fattige familier

Latinamerika, og særligt Brasilien, er stadig hårdt ramt af pandemien, og fattigdommen i landet har nu nået samme niveau som for 15 år siden. Og de fattige bliver fattigere. I Brasilien har de rigeste 10 pct. kun mistet 3 pct. af deres indkomst under coronakrisen, mens de fattigste 40 pct. mistede hele 30 pct. Samtidig er fødevarepriserne steget, og andelen, der må skære ned på deres indtag af mad eller ligefrem sulter, stiger også.

Det er i sig selv et problem, som bliver forstærket af, at mange fattige familier ikke har en opsparing, de kan trække på i krisetider. Tværtimod har rigtig mange brasilianere gæld. Og den vokser, fordi det nu er svært at betale af på gælden, og fordi folk kompenserer for deres manglede indtægt ved at købe på kredit.

Verden over er fattige familier afhængige af at købe for lånte penge for at få enderne til at hænge bare nogenlunde sammen, men det hører vi sjældent om. Opgørelser over fattigdom måler på indtægter, men indregner ikke, at for mange lavindkomstfamilier er lån af forskellig slags både en vigtig indtægt i husholdningsbudgettet, men også en stor udgift. Dermed bør fattigdom ikke kun måles på, hvor lidt folk tjener, men også på, hvor meget de skylder – til kreditkortfirmaer, butikker, el- og vandselskaber og ofte også til familiemedlemmer og lånehajer.

En af de millioner af fattige brasilianere, der mangler arbejde og har gæld, er Rafaela. Hun bor i en fattig bydel i Salvador i Brasilien, og i over et år har hun stort set ikke arbejdet. Hun plejede at arbejde som gadesælger, men nu er gaderne tomme. Hun arbejdede også som underbetalt hushjælp og rengøringsdame, men ingen efterspørger hendes arbejdskraft. Allerede inden coronakrisen havde Rafaela ikke råd til at betale husleje og bor derfor hos sin mormor sammen med sin datter i et socialt boligbyggeri.

Rafaela værner om sit eneste kreditkort, som det lykkedes hende at få lige inden pandemien, på trods af at hun var registreret som dårlig betaler og har en lav og uregelmæssig indtægt. Derfor er kortets kreditgrænse også kun på 300 kr. Adgangen til kredit er blevet et slags sikkerhedsnet – i mangel på et socialt sikkerhedsnet, men det tvinger samtidig folk til at låne for at leve. Og kreditten er kun tilgængelig, så længe det er en god forretning for kreditorerne.

Kreditkort, som det Rafaela har, er udstedt af store supermarkeds- og butikskæder, ofte i samarbejde med banker. Kortene er ikke knyttet til en bankkonto og fungerer som en kassekredit. Især kvinder er afhængige af den kredit, fordi de har ansvaret for husholdningen. Også i Europa udgør kvinder over 60 pct. af dem, der har gæld pga. hverdagsforbrug. Gæld er på den måde med til at skubbe til den ulighed mellem kønnene, som coronakrisen også har forstærket.

Da pandemien ramte Brasilien, var over 62 millioner mennesker allerede registreret som dårligere betalere. Det svarer til over 40 pct. af den voksne befolkning og vidner om det økonomiske pres, en stor del af befolkningen levede under allerede inden krisen. Den voksende privatgæld er en del af en udvikling, hvor det er gjort lettere at få adgang til kredit – også for landets fattige befolkning. En lignende udvikling kender vi herhjemmefra, hvor man med f.eks. sms-lån kan låne op til 50.000 kr. på få minutter, men til meget høje renter.

Den nye gæld ændrer vilkårene for et liv i fattigdom, idet den løser akutte pengeproblemer, men samtidig forværrer folks økonomiske problemer og øger stress og økonomisk usikkerhed. Mange havner som Rafaela i gældsfælder, de sidder fast i i årevis, og denne gældsspiral gør det endnu vanskeligere at blive gældfri.

Studier viser, at udbredelsen af kredit til lavindkomstgrupper har været gunstig for kreditindustrien – også selv om der er mange dårligere betalere. For der er mere profit at høste, når folk er længe om at betale pga. øgede renter og gebyrer. I Brasilien havde banksektoren i 2019 et rekordstort overskud, bl.a. skabt af profit fra kreditkortgæld.

Selv når krisen stopper, vil fattige brasilianere som Rafaela stadig være efterladt med en stor gæld, som de har svært ved at betale af på, og som vil påvirke deres liv og økonomi i de kommende år.

For at afhjælpe at fattigdommen forværres yderligere i lande som Brasilien, er der brug for økonomisk assistance. Der er også brug for indsatser til at monitorere gældspandemien og sociale indsatser til at hjælpe familier med at blive gældfri, for vi har langtfra set de fulde konsekvenser af krisen endnu.

Dette indlæg blev er blevet bragt i Jyllands-Posten den 17. maj 2021.