Nyt studie udfordrer win-win myten i NGO-tech-partnerskaber for flygtninge

Partnerskaber mellem humanitære hjælpeorganisationer og virksomheder lovprises for deres evne til at løse globale humanitære problemer og samtidig skabe profit, men dette ideal om at skabe fælles værdi ender ofte med at tilgodese virksomhedsinteresser.

I en nyudgivet artikel i det anerkendte tidsskrift Business & Society dykker PhD studerende ved DIIS, Sofie Henriksen, ned i denne type partnerskaber for at forstå, hvad der er på spil, når nødhjælp til flygtninge blandes sammen med tech virksomhedernes forretningsstrategier.

Baseret på feltarbejde i San Francisco og New York, giver artiklen indblik i de magtforhold der former partnerskaberne, og den måde idealet om et ”sweet spot”, der bidrager til at gøre humanitært arbejde profitorienteret.

Virksomheders behov bestemmer hvilken teknologi, der udrulles

Studiet viser, at disse partnerskaber mellem virksomheder og nonprofit-organisationer resulterer i, at hjælpeorganisationerne i stigende grad skal finde måder at implementere teknologiske produkter og ekspertise, som teknologivirksomhederne ønsker at bidrage med, i stedet for at lade sig guide af flygtningenes faktiske behov.

Afhængigheden af virksomhedernes skiftende CRS-strategier og deres behov for at bidrage med skiftende ekspertise gør partnerskaberne ubæredygtige. Disse partnerskaber er ellers typisk blevet promoveret som vejen til at skabe de bedste løsninger, innovation og optimering og forbedring af flygtningesystemet. Men denne artikel viser, at opretholdelsen af sådanne partnerskaber kræver betydelige ressourcer fra nonprofit-organisationerne til at udrulle teknologi og ekspertise, som ikke nødvendigvis er det, der gavner flygtningene mest.

Virksomhederne opnår både point på deres CSR-konto og sparer penge ved, at de donerer deres ekspertise i stedet for penge.

Samlet set indikerer resultaterne af denne artikel, at når forretningsmæssig værdi bliver en målestok for succes inden for humanitært arbejde risikerer disse samarbejder primært at blive bedømt ud fra deres evne til at skabe værdi for tech-virksomhederne, snarere end ud fra deres evne til at sikre beskyttelse, frihed og sikkerhed for flygtninge.