Artikel

Bekæmpelsen af ulighed bør stå centralt i regeringens nye udviklingspolitiske strategi

Ligesom danske politikere er begyndt at anse ulighed som et alvorligt politisk problem herhjemme, skal bekæmpelsen af ulighed stå centralt i Danmarks engagement ude i verden. Den nye udviklingspolitiske strategi er et godt sted at starte.
Mumbai, India
Mindre "firskerlandsby" med højhuse i baggrunden i millionbyen Mumbai, Indien. Foto: Sergey Furman / Alamy Stock Photo

Ulighed gennemsyrer i dag alle samfund, skrævvrider økonomisk magt og eroderer demokratiet. Den er bestemmende for, hvilke muligheder vi mennesker har for at leve de liv, vi gerne vil leve, uagtet de talenter og evner, vi som udgangspunkt måtte være født med. Det gælder også i Danmark, hvor Finansministeriets første ulighedsredegørelse fra december sidste år dokumenterede, at uligheden ift. indkomster og formuer er steget støt gennem de sidste 25 år.

Men det gælder i høj grad ude i verden, hvor det seneste år – fra Covid-19s ulige effekter til  angrebet på Capitol Hill og GameStop-dramaet på det amerikanske aktiemarked – med al tydelighed har understreget ulighedens grimme ansigt, og de konsekvenser den har for vores samfund i dag.

Ulighed er med andre ord en af vor tids største samfundsudfordringer. Selvom Danmark står over for visse stigende former for ulighed, så har vi vist, at det er muligt at organisere et samfund, så det sikrer dets borgere retfærdig løn, god uddannelse og demokratisk indflydelse.

Den historie og de værdier Danmark repræsenterer, gør os til en ideel aktør, når det kommer til at bekæmpe økonomisk og politisk ulighed rundt om i verden og sikre at alle mennesker får lige mulighed for at udfolde deres potentiale. Heldigvis forhandler politikerne lige nu om Danmarks næste udviklingspolitiske strategi, og vi har derfor rig mulighed for at gøre bekæmpelsen af ulighed til et fundament i vores globale engagement. 

IMF og Verdensbanken råber op

Over de sidste årtier har forståelsen og diskussionerne om ulighed rykket sig markant. Engang blev økonomisk ulighed set på som en nødvendighed; de rige skulle hjælpe de fattige frem ved at tjene endnu flere penge og betale endnu mindre i skat.

I dag forstår vi bedre, at ulighed ikke er fordrende for noget som helst. Modsat har det vist sig, at ulighed i virkeligheden er med til at bremse økonomisk vækst og produktivitet. Vi har også med tiden forstået, at ulighed hverken er naturlig eller tilfældig, men snarere et produkt af de politikker, vi fører – særligt de økonomiske.

Ulighedsbekæmpelse er blevet anset som en forhindring i jagten på økonomisk vækst, men nu ved vi, at det forholder sig lige modsat, og at vækst kræver et opgør med politikker, der fremmer ulighed. Selv traditionelt konservative og liberale institutioner som Verdensbanken og IMF råber i dag højt om behovet for at gøre noget ved ulighed, så alle verdens økonomier kan bevæge sig fremad.

Danmark har et åbenlyst ansvar - og med den kommende udviklingspolitiske strategi også en mulighed - for at sætte en retning for vores globale engagement, der har ulighed som sit absolutte fundament. Ved at anskue vores globale arbejde gennem et ulighedsperspektiv, åbner man op for at kunne adressere de dybereliggende forhold, der gør, at kun nogle børn går i skole, kun nogle voksne har adgang til gode jobs, og kun nogle sårbare bliver vaccineret mod en global pandemi.

Fremgang for alle

Alle, der går på casino, ved forhåbentligt, at på den lange bane vinder huset altid. For en stor del af verdens befolkning betyder ulighed, at deres liv er skruet sådan sammen, at de altid spiller mod huset og på den lange bane formentligt taber. Hvor de er født, og hvem de er født af gør, at de ikke skal forvente samme muligheder som andre for at få en uddannelse, et job og et godt liv.

Et ulighedsfokuseret dansk udviklingssamarbejde vil kræve en mere politisk tilgang end det traditionelt har været tilfældet. Det kræver, at man konfronterer strukturelle forhold, der gavner nogen på bekostning af andre, fokuserer på inklusiv vækst, stærke sociale sektorer, en vis grad af omfordeling og retfærdig beskatning. Det er store, men nødvendige tiltag, der kan sikre øget inklusiv økonomisk vækst, demokratisk magtudøvelse, færre sociale problemer og derved et generelt løft i velfærd.

Uligheder er dybt indlejret i politiske, sociale og økonomiske strukturer og kræver, at vi udfordrer ulige magtforhold. Det er altid svært. I løbet af det sidste årti har vi dog set en stigende enighed om, at det er nødvendigt at gøre noget ved uligheden. Undskyldninger er der heller ingen af, for i dag ved vi med sikkerhed, at politiske initiativer, der modarbejder ulighed, både vil give mennesker mulighed for at opnå deres fulde potentiale og samtidigt sikre langsigtet velstand og vækst for hele samfundet.

En version af denne kommentar har tidligere været bragt i Jyllands-Posten den 22/2/2021.

DIIS Eksperter

Adam Fejerskov
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Seniorforsker
+45 3269 8779
Bekæmpelsen af ulighed bør stå centralt i regeringens nye udviklingspolitiske strategi
Jyllands-Posten, 2021