USA's offensiv i Arktis spiller ind i Ruslands fortælling

Vi skal være på vagt for Rusland i Arktis, skriver Carla Sands, USA’s ambassadør i Danmark, i et nyt indlæg i Altinget. Hun forklarer, at landets »mønster med en aggressiv opførsel og en forøget militarisering i Arktis er en overhængende global bekymring«. I Rusland er kommentaren dårligt dukket op på radaren – der er mange andre problemer at håndtere lige nu – men russerne har også hørt budskabet før. Sands’ kommentar er et ekko af USA’s udenrigsminister Mike Pompeos taler, f.eks. på Arktisk Råd i Finland i maj 2019 hvor han brugte stort set de samme ord.

USA er klar med en ny offensiv i Arktis. Det gjorde Pompeo helt klart, og det gør Sands også. Offensiven skal sikre USA et stærkere fodfæste i hele regionen ved blandt andet at mindske Ruslands indflydelse. Som et nyt element i den amerikanske offensiv kunne Sands afsløre, at USA er parat med en økonomisk hjælpepakke på 83 millioner kroner til Grønland. Hjælpepakken kan skabe goodwill og måske holde andre ude. Men det amerikanske tilbud fik flere grønlandsordførere op i det røde felt, og USA’s træk blev betegnet som både »ekstremt provokerende« og »en fornærmelse«.

Fornuftens stemme
På Ruslands ambassade i København er de sikkert ved at varme popcornene, mens de gør klar til at følge det politiske slagsmål, som Sands’ indlæg kan udløse i forholdet mellem Grønland, Danmark og USA. Og så kan de glæde sig over, at Ruslands rolle i spillet om den offentlige mening bliver nemmere under den amerikanske offensiv. På mødet i Arktisk Råd i Finland i maj 2019 henstillede Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov stille og roligt til Pompeo, at Arktis forbliver relativt afmilitariseret. Der er, sagde Lavrov med en fornuftens stemme, »intet grundlag for konflikter og forsøg på at bringe militære metoder ind i løsningen af hvilke som helst spørgsmål, som måtte opstå her«.

Russiske diplomater elsker at komme fra bagkant, og de er gode til at få andre til at se urimelige ud. USA’s offensiv i Arktis er nem at vinkle som en aggressiv og ekspansionistisk politik, som skal tryne de andre arktiske stater, og som i øvrigt risikerer at smadre samarbejdet i regionen. De russiske diplomater vil være hurtige til at forsøge at udnytte situationen, f.eks. ved at appellere til de øvrige arktiske stater om at stå sammen mod USA og gør vores bedste for at bevare freden og dialogen i en skrøbelig region.

Oprustning
Ruslands politik i Arktis peger i flere retninger. Vi lægger mest mærke til militariseringen, og det er også den, Carla Sands peger på i sit indlæg. Rusland har investeret massivt i forsvaret i Arktis, bl.a. med nye baser og med nyt materiel. En ny knast i forholdet mellem Rusland og de øvrige arktiske stater er udbygningen af basen Nagurskoje helt oppe på Franz Josefs Land. Det russiske forsvar er ved at udvide landingsbanen, så selv de mest pladskrævende fly vil kunne lette og lande. Rusland vil kunne bruge basen til angreb på f.eks. USA, og russiske fly vil kunne affyre missiler, som vil give USA et meget kort varsel til at reagere.

Samtidig er der skruet op for øvelserne. De bliver større og skarpere. Når forsvar rundtomkring gennemfører øvelser, sender de også signaler til omverden. De kan f.eks. signalere noget om mål og midler. De russiske øvelser i Arktis er gradvis begyndt at indeholde en bredere vifte af skibe og fly og våbensystemer, og de har ofte en indbygget offensiv drejebog. Det russiske forsvar går også helt til grænsen – og bogstaveligt talt over den af og til – f.eks. ved flyvninger ved norsk territorium. Så når Lavrov advarer mod at bringe militære metoder ind i Arktis, skylder han måske sig selv at se på nogle af Ruslands militære aktiviteter sådan lidt udefra.

Fattigdom og arbejdsløshed
Russerne er glade for at fremhæve de nye baser og det nye materiel i Arktis, og udenlandske diplomater kan af og til få guidede rundture. Men det store politikområde for Rusland i regionen er faktisk udvikling. Det russiske Arktis er fattigt og ligger dårligere end det russiske gennemsnit for både fattigdom og arbejdsløshed. Storstilede strategier har ikke kunnet vende udviklingen, blandt andet fordi det typisk viser sig, at der alligevel ikke helt er råd til alle de forkromede projekter. Folk søger væk, hen til andre egne af Rusland hvor der er bedre muligheder. Den militære oprustning i Arktis handler også om at skaffe arbejdspladser, de direkte såvel som afledte. Det taler man bare helst ikke om, for det er ikke det ønskede signal.

Ruslands præsident Vladimir Putin har netop i marts 2020 godkendt den nye plan for udviklingen af det russiske Arktis. Den skal gælde indtil 2035. Planen er ledsaget af en hjemmeside – arctic2035.ru – hvor folk kan bidrage med forslag til projekter. Der er f.eks. noget om turisme, uddannelse, kultur, en made in the Arctic-certificering og infrastruktur. Det er svært at tro, at de føderale myndigheder skal have held til afgørende at løfte regionen denne gang. Især nu, hvor krisen kradser i det meste af Rusland. Inden Arktis fryser helt til politisk, er der måske mulighed for at finde en fælles udvej via fokus på udvikling. Det er vist, hvad regionens befolkning ønsker fremfor oprustning.

Denne artikel blev oprindelig bragt i Politiken den 24. april 2020