Næsten 5.000 mennesker omkom på Middelhavet i 2016

Sidste år døde over 4.900 mennesker på Middelhavet på vej mod Europa. Det er ikke bare det højeste antal nogensinde, det gør også Middelhavet til den farligste grænsezone i verden.

Alligevel har EU’s ledere fremhævet 2016 som et år, hvor EU genskabte kontrollen over ’illegale migrationsstrømme’ og gjorde store fremskridt i at styre migrationen, bl.a. ved at indgå tilbagesendelseaftaler med oprindelses- eller transitlande, som Tyrkiet, Afghanistan og Mali. Målet er at begrænse migration til Europa men alligevel fremstilles bevæggrunden nogle gange som humanitær: at migranter og flygtninge skal reddes fra at søge mod Europa.

I denne kommentar i International Debat i Jyllands-Posten diskuterer seniorforsker Nauja Kleist, hvorvidt denne strategi er effektiv. Hun argumenterer, at selv om indgåelsen af tilbagesendelsesaftaler umiddelbart udgør en succes for den europæiske strammerlinje, er det en kortsigtet horisont. Forskning om livet efter udvisning – både for afviste asylansøgere og irregulære migranter – viser nemlig, at en ganske betydelig del af dem migrerer igen.

Derudover risikerer masseudvisninger til konfliktprægede og fattige lande at bidrage til konflikt, uro og armod, som igen kan føre til endnu større flygtninge- og migrationsbevægelser til nærområder og til Europa.