Danmark kan få klimasikkerhed på den internationale dagsorden

FNs klimapanel IPCC advarer om, at klimaforandringer indirekte øger risikoen for voldelig konflikt. Eksemplerne er mange: Problemer med vandforsyning indgår i konflikten i Afghanistan, ørkenspredning og ekstrem varme truer subsistenslandbrug i Mellemøsten og Nordafrika, og den smeltende is øger stormagtsrivaliseringen i Arktis.

Sådanne scenarier har ledt FN, NATO og EU til at kalde til handling, og i centrale dokumenter omtaler de klimaforandringerne som en global trusselsmultiplikator.

Dette policy brief belyser igangværende tiltag i internationalt regi og peger på tre roller, som Danmark kan spille i at styrke arbejdet med klimasikkerhed: politisk, strategisk og praktisk.

Politisk: dansk fokus på klimasikkerhed i FNs sikkerhedsråd

Politisk set er forholdet imellem klimaforandringer, konflikt og sikkerhed i disse år genstand for stigende international opmærksomhed i sikkerheds- og forsvarspolitiske diskussioner. Men multilaterale organisationer og international forskning er langt fra enige om, hvordan sammenhængen mellem klima og konflikt skal forstås.

Samlebetegnelsen er ofte climate security eller climate risk. Disse begreber er ikke entydigt definerede og dækker alt fra langsigtede geopolitiske forskydninger og storpolitik til konfliktforebyggelse og –håndtering i udsatte regioner samt spørgsmål relateret til drivhusgasreduktion og energiomstilling. Samlet set skaber det øgede fokus momentum, men uklarhed i begreberne kan lede til fragmentering og koordinationsproblemer

Der er derfor behov for at sikre fælles definitioner af problemer og løsninger i den internationale indsats. Dette er en politisk opgave. Danmarks engagement i den globale indsats imod klimaforandringer igennem initiativer som lanceringen af New Global Climate Action Strategy fra 2020, udnævnelsen af en klimaambassadør og strategiske partnerskaber og sektorsamarbejder giver allerede Danmark mulighed for at handle internationalt. Det danske kandidatur til FNs Sikkerhedsråd er en oplagt mulighed for at påvirke klimasikkerhedsdagsorden yderligere.

Historisk har Sikkerhedsrådet tøvet med en klar stillingtagen til klimaforandringernes medvirken til konflikter, men det er nu under forandring. Dels indskrives klimaforandringer i stigende grad i Sikkerhedsrådets resolutioner som en destabiliserende faktor i nogle af verdens konfliktområder. Dels forvalter enkelte lande deres plads i Sikkerhedsrådet med et klimafortegn. Eksempelvis har Norge advokeret for at integrere et klimaperspektiv i konfliktforebyggelse og fredsopbygning, inkludere det i FNs landerapporter og at samarbejde med regionale organisationer for at styrke arbejdet med klima og sikkerhed.

Internationalt har Danmark med sit kandidatur til Sikkerhedsrådet en særlig mulighed for at bidrage til klima- og sikkerhedsdagsordenen, herunder at styrke det nordiske samarbejde og videreføre Norges indsats. For at understøtte sit kandidatur kan Danmark skabe forbindelse til det nyetablerede, forskningsbaserede Nordic Baltic Climate Security Network, der bl.a. har bistået Norge i sit dagsordensættende arbejde i FNs Sikkerhedsråd. Da Sikkerhedsrådets medlemmer allerede erkender, at klimaforandringer er en eksistentiel trussel mod menneskeheden, er den danske opgave ikke alene at rejse dagsordenen, men også at påvirke, hvordan FNs Sikkerhedsråd skal arbejde med problemstillingen. I forlængelse af Norges arbejde er oplagte fokusområder: forebyggelse af klimarelaterede konflikter ved monitorering, rapportering og vurdering, styrkelse af miljø- og klimafølsomme fredsoperationer samt indtænkning af ressource-, miljø- og klimaforhold i konfliktløsningsprocesser. På grund af de iboende konflikter mellem rådets medlemmer samt kritik fra ikke-permanente medlemmer må Danmark tage stilling til, hvilke klimapolitiske områder, som er bedre egnet i andre diplomatiske spor, herunder COP-processen eller regionale fora.

Strategisk: tværministerielle målsætninger for klimasikkerhed

Danmark må have et strategisk fundament for at kunne prioritere sine bidrag til international klimasikkerhed. Fundamentet kan skabes ved at klarlægge danske prioriteringer i det kommende forsvarsforlig og i udmøntningen af regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Danmark bør udover sit fokus på FN forholde sig til udviklinger i særligt NATO og EU.

NATOs opdatering af sit strategiske koncept i 2022 vil indeholde et øget fokus på klimaforandringer som sikkerhedsudfordring. Det fordrer grundlæggende diskussioner om NATOs selvforståelse som militær magt i lyset af klimaforandringernes voksende betydning. Dette angår både spørgsmålet om, hvorvidt drivhusgasudledning skal anses for en sikkerhedspolitisk trussel i sig selv, og hvordan voldelige konflikter, hvori klima og ressourceknaphed spiller en rolle, skal håndteres. For at påvirke agendaen i NATO må Danmark udvikle logistik og udstyr, træningsbehov og beredskabsmæssige kapabiliteter langsigtet.

EU bringer ligeledes effekten af klimaforandringer i spil i dens sikkerhedspolitiske strategi fra 2016. Strategien er fulgt op af konklusioner i det Europæiske Råd og en køreplan i 2020, der fremhæver nødvendigheden af, at EUs Udenrigstjeneste samarbejder med Kommissionen og det Europæiske Forsvarsagentur om klimasikkerhed i rammen af EUs civil-militære aktiviteter og multilaterale partnerskaber. Ligeledes har energiomstillingen i EUs Grønne Pagt, der fordrer uafhængighed af fossile brændsler, globale geopolitiske implikationer. Her har særligt initiativet til en grænsetilpasningsmekanisme for import af drivhusgasbelastende varer mødt kritik fra blandt andre Kina, Rusland og Indien, der truer med sagsanlæg i Verdenshandelsorganisationen for konkurrenceforvridning. Initiativerne rejser dilemmaer mellem Danmarks primært økonomiske tilgang til EU-medlemskab og ambitionen om EU-lederskab på den globale klimadagsorden.

Danmark bør udarbejde sine strategiske målsætninger og prioriteringer med inddragelse af de snitflader, der lægges af FN, NATO og EU. Uanset om Danmark vægter det strategiske fokus på klimasikkerhed i relation til storpolitik, konfliktforebyggelse eller energiomstilling, kræver det langsigtet prioritering af ressourcer inden for sikkerheds- og forsvarsområdet. For Danmark kan dette arbejde understøttes igennem et styrket tværfagligt og tværministerielt samarbejde, hvor der afsættes ressourcer til at koordinere arbejdet med klimasikkerhed internt, bi- og multilateralt, samt til at bygge bro til vigtige samarbejdspartnere inden for forskning, civilsamfund og erhvervsliv.

Praktisk: klimafokus i danske sikkerhedsoperationer

Effekten af globale klimaforandringer er grænseoverskridende og håndteringen af klimarelateret konflikt kræver samtænkte civile og militære værktøjer, som vi kender fra håndteringer af andre komplekse kriser. Men der er endnu et behov for at udvikle et særligt fokus på klimadimensionen i samtænkte indsatser, der er baseret på kontekstspecifikke konfliktanalyser.
Med sin aktive deltagelse i internationale sikkerhedsoperationer og stabiliseringsindsatser igennem samtænkte myndighedssamarbejder, kan Danmark bidrage til klimasikkerhedsdagsorden med et øget fokus på de sikkerhedspolitiske og konfliktskabende implikationer af globale klimaforandringer. Den danske Freds- og Stabiliseringsfond er et fleksibelt og eksperimentelt policy-instrument, som kunne bruges til at udvikle og afprøve redskaber. De civil-militære engagementer i Sahel og Afrikas Horn er mulige indgangsvinkler, hvor et klimafokus er både relevant og nødvendigt at indtænke som en integreret del af opgaveløsningen.

Arbejdet kræver udvikling af analyseredskaber, der dels kan forbedre prognoser og risikovurderinger, dels understøtte udformningen af danske sikkerhedsinterventioner og således bistå udviklingen af lokalt forankrede løsninger. Her kan erfaringer inddrages fra særligt FNs fredsbevarende arbejde, der fremmer environmental peacebuilding, dvs. interventioner og risikoanalyser, der bidrager til håndteringen af konflikter relateret til miljøproblemer, herunder ressourceadgang. Det vil indebære oparbejdelse af kompetencer i dansk regi, særligt er der et trænings- og uddannelsesbehov for militære og civile aktører.
Klimasikkerhed har momentum i både FN, EU og NATO, og Danmark er i en god position til at påvirke dagsordenen politisk, strategisk og praktisk. Det kræver, at Danmark prioriterer sine politiske og økonomiske ressourcer inden for klimasikkerhed og beslutter hvilke klimasikkerhedsagendaer, Danmark kan og vil bidrage til.