Dalit Lives Matter
Hvad er en ’dalit’?
Udtrykket ’dalit’ betyder ’knækket’ eller ’knust’, men i flere årtier har det været brugt om en bestemt gruppe i det hinduistiske kastesystem. Først i Indien, men senere også i Nepal. At kalde sig dalit er at udfordre alle, som gerne vil ’knække og knuse’ én, fordi man er en ’harijan’ eller én fra en ’scheduled’ kaste.
Den britiske kolonialregering placerede de laveste hinduistiske kastegrupper på en liste – en ’schedule’. Ideen var at hjælpe disse kastegrupper med at komme væk fra deres økonomiske og politiske udelukkelse. Det lykkedes ikke. Mahatma Gandhi kaldte de samme kastegrupper ’harijans’, Guds børn. Det er et flot navn, men igen skete der ikke så meget. De blev fortsat diskrimineret af andre hinduer.
Som sagt repræsenterer dalitterne flere kastegrupper. De har det til fælles, at de allesammen ligger i bunden af det hinduistiske kastesystem. Det er disse kaster, der udfører alle de aktiviteter og alt det arbejde, som andre ikke vil påtage sig: at samle affald, at komme af med døde dyr, at rense offentlige kloakker og private toiletter og lignende. De ses som urene på grund af deres arbejde. Og fordi de opfattes som urene, mener andre kaster, at disse grupper er født til at udføre opgaver af denne type. De må ikke påtage sig andre typer af opgaver. Hvis de prøver, bliver de mødt med kritik, måske vrede og ikke mindst med vold.
Traditionelt vil højkastefamilier ikke have en dalit i deres hjem. Alt ville være forurenet, hvis de får adgang. Dalitter må ikke gå foran en person fra en højere kaste; de må ikke hente vand fra den samme brønd; de må ikke komme ind i en restaurant eller ’teashop’, hvor højere kaster kommer; de må ikke bruge det samme bestik, tallerkener og krus. Dalitterne må holde sig for sig selv.
Dalitterne udgør 14% af Nepals befolkning. Det vil sige, at næsten 4,5 millioner nepalesere er dalitter. I dag lever 45,5% af dalitterne under fattigdomsgrænsen1 . Generelt har de ringere adgang til uddannelse og sundhedsydelser; de lever kortere; de må kun bo i udkanten af landsbyer eller i storbyernes slumkvarterer. Her er hverdagen præget af dårlige veje, manglende elektricitet og ringe adgang til drikkevand. Dalitternes børn sidder bagest i klasselokalerne og stopper skolegangen tidligt, da de sendes ud at arbejde i en meget ung alder. De skal tjene penge til familien.
Dalitter i nutidens Nepal
Er situationen i dag den samme som for 50 år siden? Ja, desværre er der ikke mange forbedringer af dalitternes vilkår. Nepals nye forfatning fra 2006 gav en klar besked: man må ikke diskriminere på basis af kaste, køn, etnicitet, religion og flere andre forhold. Men hvad der står på papir, er ikke det samme som daglig praksis. På flere måder er situationen endda forværret under COVID- 19. Dalitterne, som er blandt de fattigste i Nepals samfund, er blevet hårdt ramt. Mange mandlige dalitter mistede deres arbejde i Indien og blev af den indiske regering sendt hjem til fattigdom i deres hjemland. De penge, som de tidligere sendte hjem, var med til at løfte deres familier økonomisk. Nu er pengene væk, og diskrimination er samtidig taget til i styrke. Hjemvendte gæstearbejdere opfattes som bærere af coronavirussmitte.
Der er dalitter, som har klaret sig godt, og de er i dag en vigtig del af det mere ’moderne’ Nepal, men de ikke er mange. Selvom de måske har en stilling i en international organisation eller NGO, oplever de kulturel diskrimination. Til en firmafest på kontoret er de velkomne, men til en kollegas bryllup eller et lignende arrangement plejer de ikke at blive inviteret. Ofte er forklaringen, at brudeparrets forældre er bange for at få et dårligt ry blandt familie og naboer, og brudeparret accepterer forældres holdning, og de forsøger ikke at ændre den.
Nabaraj var dalit. Hans kæreste var fra en lidt højere kastefamilie. Den 23. maj 2020 gik beboere i Soti Village i Rukum-distriktet til angreb på Nabaraj og hans venner, der var kommet til landsbyen for at hente Nabarajs kæreste. Nabaraj og fire af hans venner blev dræbt. Deres lig blev smidt i floden. Da oplysninger om drabene blev nyhedsstof i aviserne, blev politiet flere dage senere presset til at undersøge sagen. Det er usædvanligt, at de gør det.
Det er måske her, hvor medier – og især sociale medier – er begyndt at spille en vigtig rolle. Når aviserne, Facebook og andre kilder fortæller historien om Nabaraj, kan der komme en bredere folkelig reaktion. #DalitLivesMatter blev i denne forbindelse et emne i medierne i Nepal. På den måde har George Floyds død i Minneapolis, USA, haft en betydning i Nepal, selvom begivenheden skete på et helt andet kontinent. Kasteisme ligner på mange måder racisme, og således inspirerer #BlackLivesMatter til #DalitLivesMatter. En del nepalesere, som ikke er dalitter, er klar over, at behandlingen af Nabaraj og mange lignende sager ikke er acceptable længere. #DalitLivesMatter er en reaktion. Men Nepal har lang vej endnu, før der er ægte ligestilling, og det er ikke kun i Nepals landsbyer, man finder den type af racisme mod dalitter.
I juni 2021 offentliggjorde Nepali Times en artikel, som fortæller om Rupa Sunars forsøg på at leje et værelse i Saraswati Pradhans hus i Kathmandu. Da Saraswati Pradhan hørte, at Rupa Sunar var ’lower caste’, dalit, nægtede hun at udleje værelset til hende. Pradhan sagde, at hendes mor kunne ikke acceptere Rupa Sunar i hendes hus. Da lovgivning fastslår, at kastediskrimination er ulovlig, anmeldte Rupa Sunar Saraswati Pradhan til politiet. I første omgang ønskede politiet ikke at skride ind. Men Rupa Sunar arbejder med nyhedsformidling, og på grund af hendes arbejdskontakter begyndte medierne at skrive om sagen. Kort efter blev Saraswati Pradhan arresteret. Anholdelsen varede ikke længe. Den nepalesiske uddannelsesminister, der var newar ligesom Saraswati Pradhan, henvendte sig personligt på politistationen og fik Pradhan udleveret. Mange fotografier blev taget af de to sammen, hvorefter han kørte hende hjem – med brug af sin officielle ministerbil.
Når en af regeringens ministre sætter sin kaste over loven, er der lang vej til ligestilling! Der har ikke været mange dalit-politikere. Ved de lokale valg i 2019 til landets 753 kommuner blev 7.737 dalitter dog valgt ind. Det er 22% af alle lokale politikere. Selvom 6.567 af disse er kvinder, som er valgt på basis af et kvotesystem, er det en vigtig forandring. Flere af de nye lokalrepræsentanter taler om kastediskrimination, også fra dem, de repræsenterer. De får ikke lov til at spise med medlemmer af højere kaster, de må ikke komme i deres huse, og de oplever diskrimination i møder og lignende. Man kan håbe, at de viser, hvor dygtige de kan være som lokale politikere.
Nogle mener, at diskrimination og had mod dalitter kun vil kunne ophøre, hvis hinduismen bliver undermineret. De siger, at kaste og diskrimination hænger sammen, fordi hinduisme er hierarkisk. Hvis de har ret, vil en socialpolitisk bevægelse som #DalitLivesMatter få svært ved at ændre særligt meget i Nepal. Men #DalitLivesMatter tiltrækker opmærksomhed, og flere nepalesere er begyndt at stille spørgsmål til deres egen opførsel, og ikke mindst til den nepalesiske regerings opførsel over for dalitter. Så måske tegner fremtiden lys.
Det er bemærkelsesværdigt, at Nepal blev genvalgt til FN’s Kommission for Menneskerettigheder, UNHCR, i januar 2021. Det er godt for Nepal, men også godt for dalitterne i Nepal. FN’s organisationer kan stille spørgsmål til den nepalesiske regerings holdning til kastediskrimination, herunder om dalittere har de samme menneskerettigheder som andre borgere i Nepal. De kan spørge, om Nepals forfatning og den øvrige lovgivning bliver overholdt i den almindelige hverdagspraksis, og civilsamfundsorganisationer i Nepal kan også stille spørgsmål til regeringen og til UNHCR om dalitters rettigheder. Det kunne blive en spændende diskussion.
Denne artikel blev bragt i Nepal Vision, 30, Årgang Nr. 2 Vinter 2021