Covid-19 og de døde kroppe

I 2020 da coronavirusset spredte sig og blev til en pandemi, viste tv-apparater billeder af militærlastbiler, der kørte kister ud af Bergamo. Luftfotos af brasilianske kirkegårde kom på forsiden af Washington Post.

New York og resten af verden blev chokeret over at høre om fattiggården, Hart Island, hvor fængselsindsatte fyldte grave med fattige og uidentificerede covid-ofre, på trods af at denne fattiggård har eksisteret og fungeret på samme måde siden det 19. århundrede.

Pandemien konfronterede os med døden, de døde og den rolle og magt staten udøver over vores døde.

To særnumre af Journal of Human Remains & Violence dokumenterer den politik  Frankrig, Mexico, Brasilien og USA førte omkring døde kroppe i løbet af pandemiens første år. I hotspots var det ugentlige antal af døde op til otte gange det normale.

Det fungerede som en stresstest af de institutioner, der beskæftiger sig med de døde. Normalt lever disse institutioner et stille liv uden for offentlighedens søgelys, men pandemien satte spot på lige netop denne del af infrastrukturen for liv og død.

I en situation hvor så mange ’extra’ dødepresser systemet , kommer den førte politik omkring døde kroppe pludselig langt op på dagsorden, og mange slags spørgsmål dukker op:

Er det de offentlige eller de private institutioner i begravelsessektoren der er ansvarlige for at håndtere overbelastningen? Hvem beslutter, om normale identifikationsprocedurer skal undlades på grund af smitterisiko? Hvad sker der når myndighederne på grund af den samme risiko hindrer, hvad folk betragter som en værdig afsked?

De videnskabelige artikler viser, hvordan sådanne spørgsmål pludselig blev presserende; hvordan etniske og racemæssige etiketter spillede en rolle; hvordan uagtsomhed, uretfærdighed og statslige logikker blandes med omsorg i de ansvarlige institutioner; og hvordan deres personale  måtte improvisere , mens de håndterede overbelastning, stress og følelser uden at nyde den samme heroiske status som sundhedspersonalet der reddede liv på hospitalerne.

Samlet set dokumenterer og reflekterer bidragene over et historisk øjeblik hvor krise, usikkerhed og tilstedeværelse af død påvirkede samfundet. Særnummeret er redigeret af Finn Stepputat (DIIS), Graham Denyer Willis (Cambridge University) og Gaëlle Clavandier (Jean Monnet University St. Etienne). Artiklerne er open access.