Vinder af Forskningskommunikationsprisen 2023: Min forskning skal kunne bruges

- Det er en meget stor glæde og ære at modtage Forskningskommunikationsprisen. Jeg er dybt taknemlig og ser det som en kæmpe anerkendelse – især ovenpå et år, der for mig har været ekstraordinært travlt, siger Flemming Splidsboel Hansen, der på grund af sin forskning i blandt andet russiske forhold har været en af landets mest benyttede eksperter siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Med 1847 citationer i danske medier var Flemming Splidsboel den næstmest citerede ekspert i Danmark i 2022.

- Men det er i høj grad også en anledning til at fejre Forskningens døgn (som prisen er del af, red.), og den opmærksomhed, det er med til at skabe omkring forskningsformidling. Jeg er jo en blandt en række nominerede forskerkolleger, der hver dag arbejder for at udbrede kendskabet til forskning og for at kvalificere den offentlige debat. Det er virkelig positivt, at prisen er med til at skabe opmærksomhed omkring forskningens betydning, siger Flemming Splidsboel.

”Vi skylder ham en stor tak”

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, der overrækker prisen, lægger vægt på Flemming Splidsboels evne til at formidle, hvordan usandhed bliver et våben i krigen.

- Det er gift for den demokratiske samtale, når usaglige påstande præger dagsordenen. Viden er magt, og i krig bliver usandheden også et våben. Det har Flemming Splidsboel i særlig grad formået at formidle til os alle. Det er en vanskelig opgave at formidle kompleks forskning. Flemming Splidsboel har dedikeret sin tid og forskning til et utroligt vigtigt emne – og selvom man ikke kan gøre det menneskeligt ubegribelige begribeligt, så bidrager hans stærke formidlingsevner til, at vi hver især har indblik i krigens omstændigheder. Det skylder vi ham en stor tak for, siger Christina Egelund.

Familiens ”snusfornuftige spørgsmål”

Flemming Splidsboel er den første akademiker i sin familie. På trods af den forskningsmæssige anerkendelse han har opnået, så rumsterer der i hans baghoved altid et ”snusfornuftigt spørgsmål” fra den jyske familie: hvad kan det bruges til?

- Jeg tror, at nogle af os 1. generations-akademikere godt kan have lidt dårlig samvittighed over at være blevet sådan nogle, der er rykket ind i ”elfenbenstårnet.” Min opvækst har nok medvirket til, at jeg altid har haft fokus på, at min forskning skal være omsættelig og brugbar. Derfor har undervisning og formidling altid betydet meget for mig. Det jeg laver, skal kunne anvendes. Det gælder både i forhold til det politiske system, hvor jeg ofte bliver bedt om at komme med briefinger, men det gælder i høj grad også i forhold til at nå den brede befolkning, siger Flemming Splidsboel.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har Flemming Splidsboel Hansen givet over 1000 interviews til dagblade, radio og TV, skrevet en lang række indlæg i diverse medier, holdt flere end 75 foredrag for alt lige fra gymnasieelever over menighedsråd til folkeuniversitet, og dertil skrevet daglige Twitter-tråde til sine henved 15.000 følgere.

- Jeg siger sjældent nej til henvendelser, og jeg prøver at være åben for mange typer af formidlingskanaler. Det er vigtigt for mig at komme bredt ud, og jeg oplever ofte, at folk henvender sig og er glade for, at jeg lykkes med at gøre nogle svære ting mere forståelige. Det er virkelig en stor tilfredsstillelse, siger Flemming Splidsboel.

Hvordan skal du fejre, at du modtager Forskningskommunikationsprisen?

- Jeg fejrer den med lidt mad og vin med min familie. Det var jo fortroligt, at jeg ville vinde prisen, men jeg måtte indikere for dem, at der nok blev noget at fejre, og de kommer også med til selve prisuddelingen.

Med Forskningskommunikationsprisen følger, ud over æren, en personlig hæderspris på 200.000 kr.