Nekrolog: Svend Aage Christensen stillede altid de tankeprovokerende spørgsmål

Mit første møde med Svend Aage fandt sted ved en frokost i Kongens Have efter en SNU-konference, hvor jeg tilfældigt fik ham til bords. I stedet for det konventionelle indledende spørgsmål ’Hvor er du så ansat henne?’ eller ’Hvad er dit projekt?’  spurgte Svend Aage med sin dybe, respektindgydende stemme: ’Hvad optager dig?’ Jeg kan ikke huske, om jeg i min pafhed fik taget mig sammen til at svare ordentligt på spørgsmålet. Men Svend Aage var altid istand til at overskride det almindelige konversationsplan og stille tankeprovokerende spørgsmål. Han havde både sans for den tekniske detalje og det store billede.

I DUPI og i DIIS’ første år fandtes både en forskningsafdeling og en udredningsafdeling (nok en lidt for skarp opdeling). I forhold til den danske offentlighed var udredningerne naturligt nok det, der gav den største resonans (jeg var selv ikke i udredningsafdelingen, men kunne følge godt med fra sidelinjen). Især ved DUPIs start var det vitalt for institutionen, at udredningerne blev godt modtaget af ’kommentariatet’ og politikerne. Og det lykkedes til fulde med ’Grønland under den kolde krig’ (1997), der bl.a. kunne afsløre det famøse ’H.C. Hansen-brev’ til den amerikanske ambassadør og dermed det danske dobbeltspil omkring opbevaring af kernevåben i Grønland. 

Derefter fulgte udredningerne slag i slag, nogle på opdrag af regering eller Folketing, andre på eget initiativ. Der var som regel tilknyttet både eksterne og interne kræfter (bl.a. historikeren dr. phil. Frede Jensen). Et af de senere værker ledet af Svend Aage var den såkaldte ’Koldkrigsudredning’ fra 2005. 

Dette mammutværk i fire bind havde det uheld, at det blev offentliggjort i et stærkt politiseret miljø midt i striden om dansk sikkerhedspolitik i 1980erne (’fodnoteperioden’), som splittede den danske historikerstand. Kritikerne lå parat i skyttegravene ved udgivelsen, og den megen palaver -understøttet af en del af det politiske spektrum - gik tydeligvis Svend Aage på. Dog ikke mere end at han leverede monografien ’Marskalstaven’ i 2009, som på nærmest detektivisk vis kortlagde omstændighederne omkring nedstyrtningen af det amerikanske B52-fly ved Thulebasen i 1968. 

Ved sin pensionering erklærede Svend Aage at ville ’bruge tiden på de skønne og smukke ting’ (citeret efter hukommelsen), da han trak sig tilbage til Bogø med hustruen Brigitte Alfter og familien. Svend Aage var inkarnationen af den skandinaviske tradition for uafhængig udredning, når den er bedst, men som har det svært i vore dages politiserede miljø. 

Svend Aage Christensens begravelse finder sted lørdag d. 18. maj kl. 11 fra Frederiksberg Kirke.

Hans Mouritzen, DIIS