Tre hurtige spørgsmål om Loss and Damage

De senere år er emnet Loss and Damage – Tab og Skader – for alvor begyndt at dukke op i klimaforhandlingerne, f.eks. i forbindelse med teknisk støtte og finansiering til de fattige lande, der er særligt udsatte for tab og skader. Men selvom emnet indtager en stadig mere central rolle, så er der på ingen måde enighed om, hvad det dækker over, eller hvordan det skal håndteres under klimakonventionen. Her forklarer seniorforsker Lily Salloum Lindegaard, hvad Loss and Damage handler om, og hvorfor det er så omdiskuteret.

Jon Clausen & Lily Salloum Lindegaard

Foto: Asianet-Pakistan / Shuttestock

Hvad er Loss & Damage?

Helt grundlæggende kan man sige, at Loss and Damage dækker over de skader, der allerede er sket som følge af klimaforandringerne, hvorimod begreberne Mitigation og Adaptation (som vi taler meget om) handler om at forebygge og tilpasse sig effekterne af klimaforandringerne.

Når det så er sagt, er der store uenigheder om, hvordan Loss and Damage skal forstås og håndteres.

Historisk blev begrebet om støtte til at håndtere alvorlige tab ifm. klimaforandring introduceret i 1991 af de små østater, der forudså, at de på sigt ville blive oversvømmet på en måde, som de ikke kunne hverken forebygge eller tilpasse sig til. Men Loss and Damage blev ikke taget med, da FNs klimakonvention blev etableret følgende år.

Det har imidlertid været meget svært under klimakonventionen for de forskellige lande at blive enige om en definition. Først i 2007 brugte FN officielt begrebet i et dokument, den såkaldte Bali Action Plan, og til dags dato mangler der stadig en klar definition under konventionen.

Hvorfor er det så svært at blive enige om, hvad Loss and Damage er, og hvordan man skal bruge begrebet?

Når man ser i klimarapporter, så skriver man nogle gange ”Loss and Damage” med stort og nogle gange ”loss and damage” med småt. Det lyder måske som en ligegyldig detalje, men det er det langt fra.

Når man skriver ”loss and damage” (med småt) så henviser det til de konkrete tab og ødelæggelser, man ser rundt omkring i verden. Den seneste stor klimarapport fra IPCC fastslår, at der er store landområder, dyreliv og menneskelige kulturer, der i disse år bliver kraftigt påvirket, nogle endda ødelagt, på grund af klimaforandringerne.

Uenigheden opstår, når man skriver ”Loss and Damage” med store bogstaver. For her er der nemlig tale om et policy-emne under FNs klimakonventionen, som indebærer spørgsmål om ansvar, forpligtelser og ikke mindst finansiering. Og her stopper enigheden mellem landene.

Mange lande i det globale syd presser på for, at begrebet skal fylde mere i klimaforhandlingerne, og at der skal følge mere støtte til at håndtere de tab og skader de oplever, både gennem teknisk støtte og finansiering.

Omvendt er mange lande i det globale nord ret tilbageholdende. De har ikke ønsket at få Loss and Damage finansiering på den officielle dagsorden (dog er det kommet på til COP 27) eller at etablere omfattende mekanismer dedikeret til at håndtere tab og skader. De mener, at man i høj grad kan arbejde ud fra allerede eksisterende begreber og mekanismer, og for eksempel sætte endnu mere fokus på Mitigation og Adaptation for at forbygge yderligere tab og skader.

Så hvor står Loss and Damage nu, og hvad er fremtiden for det?

Under COP19 i Polen i 2013 lavede man den såkaldte Warsaw International Mechanism for Loss and Damage (WIM). Den blev etableret under klimakonventionen for at øge viden om tab og ødelæggelser, styrke dialog og koordination, og sikre handling og support. Men især det sidste punkt, handling og support, har WIM ikke leveret meget på.

I 2019 etablerede man det såkaldte Santiago Netværk, der skal fungere som en katalysator for at sikre teknisk støtte til at modgå tab og ødelæggelser i udviklingslandene. Men netværket er ikke operationaliseret endnu, og samtidig er der stridigheder omkring, hvad det skal bestå af og hvordan det skal styres.

Endelig etablerede man under COP26 i Glasgow i 2021 den såkaldte Glasgow Dialog. Det er en dialogproces, hvor landene skal diskutere finansieringsmekanismer til de udviklingslande som oplever tab og ødelæggelser som følge af klimaforandring. Den første dialogsession fandt sted i Bonn i juni i 2022, men uden at parterne blev enige om en klar vej videre, hvad angår finansieringsmekanismer til tab og ødelæggelser.

De senere år har Loss and Damage fået en mere central plads i forhandlingerne mellem det globale nord og syd, men det er stadig langt fra klart, hvordan det kommer til at udvikle sig, og hvor landene kan finde frem til konkrete fremskridt på området.

Du kan læse mere om Loss and Damage i vores policy brief og vores rapport om emnet.