Explainer: Hvad er klimatilpasning?

Klimaforandringer er ikke længere fjern fremtid, det er virkeligheden lige nu over hele kloden. Efterhånden som klimaforandringerne bliver mere og mere håndgribelige, er udtrykket ”klimatilpasning” blevet aktuelt. Men der er forskellige definitioner af klimatilpasning. Og uanset, om vi er bevidste om dem eller ej, så er definitionen afgørende for, hvem der kan agere på klimaforandringerne og hvordan. 

Klimatilpasning defineres som ”justeringer til det faktiske eller forventede klima og dets påvirkninger”, altså hvordan vi håndterer effekterne af klimaforandringer. Det står ofte i kontrast til, hvad vi kan kalde ”klimaafbødning”, som handler om, hvordan vi i første omgang begrænser yderligere forandringer i klimaet. Klimatilpasning kan være kystbyer, der tager højde for stigende havniveauer eller landmænd, der ruster landbruget til højere temperaturer, mens klimaafbødning handler om at reducere drivhusgasser i atmosfæren f.eks. ved at plante træer eller begrænse brugen af fossile brændstoffer.

Klimatilpasning handler om at håndtere klimarelaterede farer, fra langsomme ændringer i regnvejrsmønstre til pludselige storme. Men udfaldene af disse farer afhænger i høj grad af konteksten, dvs. hvor og hvem, de rammer. En tørke vil f.eks. have andre konsekvenser i Danmark end i Etiopien, pga. landenes forskellige fysiske, socioøkonomiske og politiske forhold. Tilpasningsindsatser kan derfor være rettet mod at reducere eksponeringen – dvs. den fysiske kontekst man lever i - eller sårbarheden, som er de socioøkonomiske og politiske forhold, der er i det samfund, man er en del af. 

Klimatilpasning er ofte mest presserende i det globale syd. Det skyldes, at klimaforandringer generelt er koncentrerede omkring ækvator, så samfundene her oplever ganske enkelt klimaforandringerne tydeligere end andre steder. Samtidig er disse samfund mere sårbare over for de negative påvirkninger af det forandrede klima. En lang række initiativer kan betragtes som klimatilpasning – fra infrastruktur, der kan beskytte udsatte kystområder, til nye typer afgrøder og offentlige tiltag indenfor social beskyttelse, landbrug og sundhedspleje – alt afhængigt af kontekst og klimafare.

Forskellige tilgange

Men hvordan tilpasser vi os klimaforandringerne i praksis? Svaret afhænger i høj grad af, hvad man ser som problemet. Man kan opdele klimatilpasning i tre tilgange: inkrementel, justerende eller transformerende. Disse tilgange adskiller sig i forhold til, hvordan de analyserer problemet, og hvilke værktøjer, de mener, kan løse det. Mens inkrementel klimatilpasning fokuserer på at opretholde status quo gennem tekniske løsninger, har transformativ tilpasning til formål at løse de underliggende årsager til, hvem der oplever klimaforandringer og hvordan. Justeringstilpasning ligger i midten. Med andre ord er klimatilpasning et – ofte politisk – valg. 

Et eksempel: Lavere mængder nedbør påvirker vandforsyningen i landdistrikter.  Her vil et inkrementelt perspektiv fokusere på vandmanglen som problemet, og se kunstvanding eller tørkebestandige afgrøder som løsninger. Derimod vil et transformativt perspektiv også pege på de underliggende problematikker, som ulige adgang til vand, hvilket gør mindre mængder nedbør særligt problematisk for nogle. En transformativ tilgang vil derfor også kræve systematiske ændringer som f.eks. mere inkluderende vandforvaltning og adgang til vand.

Uanset hvad, bliver det mere og mere presserende, at vi lærer at tilpasse os et klima i forandring. Og med de forsinkede indsatser for at afbøde klimaforandringerne tyder alt på, at det fremtidige behov for tilpasning bliver enormt. I det lys bliver det derfor nødvendigt at overveje, hvordan vi gør det, og hvordan det vil påvirke mennesker og samfund.