E-mail
pekr@diis.dk

Peter Kragelund

Direktør
Ledelsessekretariat
Bio

Som direktør for DIIS er Peter Kragelunds primære rolle at udvikle og tage hånd om den faglige, administrative, økonomiske og personalemæssige styring af DIIS. Desuden repræsenterer Peter instituttet udadtil og sikrer tæt samspil med de relevante myndigheder – herunder ministerier, regering og folketing – og udvikler relationer til relevante forskningsmiljøer og institutioner både i Danmark og i udlandet. Peter arbejder for at sikre såvel national som international synlighed om DIIS og dets forskning.

Inden han kom til DIIS, var Peter dekan for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet i ni år.

I sin forskningskarriere har Peter primært fokuseret på ændringer i den globale økonomi og hvordan det påvirker afrikanske lande. Hans forskning bygger på tilgange inden for international politisk økonomi. I øjeblikket er han engageret i et stort forskningsprojekt om Hverdagens Humanitarisme i Tanzania sammen med kolleger fra University of Dar es Salaam, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet.