Usikkerhed om effekten af erhvervsstøtte i ulande

En stigende del af verdens udviklingsbistand bliver omlagt til erhvervsudvikling. Danmark prioriterer også synergien mellem bistand og private virksomheder højt. I foråret 2014 fremlagde regeringen en ny strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati, hvor udviklingsbistand er et af midlerne.

Men der er uenighed om effekterne af bistand til erhvervsudvikling. Især tilskud til private danske virksomheder, der investerer i ulandene – såkaldt business to business support (B2B) – har været kontroversielle.

Og nu viser en ny evaluering, at Danmarks B2B-projekt Danida Business Partnerships har kun haft en begrænset effekt.

Det viser, at der er behov for mere viden – både om B2B-projekter og om andre former for støtte til det private erhvervsliv i ulandene, mener Rasmus Hundsbæk Pedersen, der forsker i naturressourcer og udvikling ved DIIS.

- På den ene side kan der ikke være tvivl om, at private virksomheder spiller en helt central rolle for at skabe vækst og jobs, ikke mindst i afrikanske lande, hvor den private sektor ofte står svagt. På den anden side skal vi ikke være blinde for, at det ikke er nogen nem opgave at skabe udvikling i den private sektor gennem den offentlige støtte, som udviklingsbistand jo i bund og grund er, siger han.

Den 2. december er DIIS vært for et seminar, hvor en række konsulenter og internationale forskere skal diskutere, hvordan man får den private sektor til at spille en større rolle i bekæmpelsen af fattigdom.

Udviklingsprogram sat i bero
I tilfældet med private partnerskaber viser evalueringen for Danida, at danske virksomheder har bragt ny teknologi og viden til udviklingslandene, og et forsigtigt skøn er, at ordningen har skabt 9.000-10.000 jobs i lokale virksomheder. Men resultaterne står ikke mål med indsatsen, lyder det i evalueringen – specielt ikke, når det kommer til at skabe jobs, vækst og dermed mindske fattigdommen i en lidt større skala. Kun cirka 30 procent af B2B-partnerskaberne overlevede, da de ikke længere fik udviklingsstøtte.

Ifølge evalueringen af de danske projekter er der risiko for, at målet om at etablere partnerskaber overskygger den overordnede målsætning om at skabe udvikling og afhjælpe fattigdom. Desuden kan ordningen være i strid med EU’s regler om statsstøtte.

Det har fået Udenrigsministeriet til at sætte B2B-programmet i bero, mens ministeriet udvikler nye og mere effektive rammer for privat samarbejde. En ny model skal være klar i efteråret 2015.

Stort potentiale i den private sektor
Den dårlige evaluering ændrer dog ikke på udfordringen. Afrika syd for Sahara har oplevet økonomisk vækst gennem det sidste årti, men det er ikke lykkedes at bekæmpe ekstrem fattigdom. Samtidig er ungdomsarbejdsløsheden høj. I 2020 vil andelen af unge under 25 udgøre en tredjedel af arbejdsstyrken i landene syd for Sahara.

- Der er et meget lille vækstpotentiale i den offentlige sektor i udviklingslandene. Der er ikke bare brug for nogle få tusind jobs, der er brug for millioner, og det kan kun opnås ved at styrke det private erhvervsliv, siger Ole Therkildsen, emeritusforsker i naturressourcer og udvikling ved DIIS.

- Selve målet – at skabe arbejdspladser og dermed bekæmpe fattigdom – er endnu ikke en central del af debatten om udviklingsstøtte til den private sektor. Der er en tendens til at tro, at ’småt er godt’, når det kommer til udviklingsprojekter, men der er brug for en debat om, hvordan støtten kan skabe generel økonomisk fremgang, siger Ole Therkildsen.