Småkriminel endte med at udføre Paris-inspireret angreb
Efter skudangrebene i København mod et debatarrangement med tegneren Lars Vilks på Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade samler opmærksomheden sig om den 22-årige mistænkte gerningsmand, som blev skudt og dræbt af politiet morgenen efter angrebet.
Manden er kendt af politiet og PET, men mest for småkriminalitet og banderelationer. I januar blev han løsladt efter at have afsonet en dom for knivoverfald, og de nuværende oplysninger giver ikke ligefrem et billede af en person, der var på en religiøs mission, siger seniorforsker på DIIS, Lars Erslev Andersen.
- Han blev sat på fri fod for nogle uger siden og dukker nu pludselig op som hellig kriger. Det er overraskende hurtigt og peger på, at der ikke er tale om en stærkt troende mand, der bruger sin religion til at blive terrorist. Det virker snarere, som om vi har at gøre med en mand, der har været småkriminel og i kontakt med det sociale system og udfører en terrorhandling, fordi det er en måde at være sej på. Men naturligvis er der netop tale om en terrorhandling, fordi han angriber en debat om ytringsfrihed og viser sin antisemitisme med drabet i Krystalgade, siger Lars Erslev Andersen til DR Nyheder.
Inspiration fra Paris
Angrebene i København har flere fællestræk med angrebene mod satirebladet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris 7. januar. Både i Paris og København var angrebene delt op i to faser: Først et attentat mod et sted eller en begivenhed relateret til tegninger af profeten Muhammed, dernæst et angreb på jøder.
Og gerningsmanden bag de danske angreb har efter al sandsynlighed ladet sig inspirere af begivenhederne i Paris.
- De bliver opfordret af globale grupper til at handle på egen hånd, og de grupper foreslår desuden nogle metoder til at udføre angrebene. Den form for inspiration har vi set en stigning af siden 2010, fortæller Lars Erslev Andersen.
Sociale problemer skal i fokus
I begge tilfælde ser det ud til, at gerningsmændene er født og opvokset i henholdsvis Frankrig og Danmark, og at de er blevet radikaliseret gennem kriminelle miljøer. Derfor er det vigtigt, at forebyggelsesindsatserne også retter sig mod denne gruppe, mener Lars Erslev Andersen.
- Der har været meget stor fokus på hjemvendte Syrien-krigere, og det skal der også være. Men der er også grund til at være bekymret for trusler andre steder fra. Det har vi peget på i forbindelse med angrebene i Paris, hvor der heller ikke var tale om Syrien-krigere, men derimod folk der var blevet motiveret til at blive hellige krigere via et kriminelt miljø. Forskellen er, at Paris-attentatmændene i årevis var en del af et radikaliseret miljø – det virker ikke sådan i det danske tilfælde.
- I forebyggelsen af terrorisme skal vi være meget mere opmærksomme på sociale problemstillinger end det ideologiske fokus, som man har brugt enormt meget krudt på herhjemme. Det er tydeligt, at de fleste, der vågner op som hellige krigere, er dropouts, folk der er på kant med loven, og som bliver påvirket af deres medindsatte i fængslerne, siger Lars Erslev Andersen.
DIIS Eksperter
