Nye udviklingsmål er først revolutionerende når de bliver til handling

Det er i sig selv revolutionerende, at FN's 193 medlemslande er blevet enige om 17 mål for en bæredygtig verdensudvikling frem mod 2030. Men selve målene vil kun blive banebrydende, hvis verdenssamfundet også gør, som man er blevet enig om.

Seniorforsker Helle Munk Ravnborg siger til Politiken, at der er kræfter, som ikke sig selv vil arbejde i retning af mål for eksempelvis fattigdomsudryddelse: rige lande, der ønsker at fastholde deres position, eller investorer, der hellere vil producere landbrugsvarer til energisektoren end til fattige.

- Men jeg anerkender, at det i sig selv er banebrydende, at man får alle lande til at skrive under på et sådan dokument. Og at man for en gang skyld har et dokument, hvor man i teksten anerkender, at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, der kræver ændringer ikke bare i syd, men også i nord. Jeg underkender ikke den omvæltende kraft, der er i dokumentet, siger Helle Munk Ravnborg til Politiken.

Det kommende år bliver afgørende for effekten af de ting, verdens lande er blevet enige om. Her skal de nemlig forhandle om, hvordan de 17 mål skal måles og omsættes til handling.

- Hvordan vil man for eksempel måle produktivitet i landbruget? Lige nu står der bare produktivitet, men det er mange forskellige ting. Er det kilo hvede per hektar, kilo hvede per liter vand, kilo hvede per arbejdstime eller kilo hvede per liter fossilt brændstof? Afhængig af, om man vælger det ene eller andet, så er det dansk landbrug eller f.eks. mozambikansk landbrug, som kommer ud som det bedste, siger Helle Munk Ravnborg.