Nybrud i de internationale forhandlinger om udvikling

Der finder tre store forandringer sted i disse år, og de afspejles i erklæringen fra FN-topmødet om udviklingsfinansiering i Addis Ababa i juli og i den tekst, som verdens ledere vil vedtage om udviklingsmål for hele verden på FN's generalforsamling til september.

Den første forandring er, at udvikling ikke længere kun handler om at bekæmpe fattigdom. Fattigdom er stadig en kæmpe svøbe, men nye problemer har stadfæstet sig i form af klimaforandringer, ulighed, globale epidemier mv., som ofte er hinandens årsag. Udvikling er derfor blevet et langt mere omfattende emne, der kræver indsatser på mange områder samtidig.

Den anden forandring følger heraf. Udvikling handler ikke længere kun om fattige lande, men er en udfordring for alle verdens lande. Nogle kæmper i særlig grad med fattigdom, andre med ulighed og atter andre med klimabelastende livsformer. Udvikling er blevet alles anliggende, og intet land kan melde hus forbi.

Den tredje forandring er, at markedet ikke længere anses for at kunne løse problemerne på egen hånd. For 10-20 år siden var privatisering og afregulering vejen frem, men nu står det sort på hvidt i teksterne, at markeder må reguleres og stater skal skabe incitamenter, så private virksomheder i højere grad tænker på at gavne langsigtede samfundsmæssige interesser. Omvendt er det også klart, at de offentlige finanser aldrig kan løse udviklingsproblemerne alene, og at den private sektor må inddrages i meget stort omfang.

Seniorforsker Lars Engberg-Pedersen har diskuteret udviklingsmålene i flere medier, blandt andet P1 Morgen, Kristeligt Dagblad og Politiken (link i højrespalten).