Video

Klimatilpasning handler også om menneskerettigheder

DIIS-forsker Ian Christoplos fortæller om sammenhængen i DR2 Dagen

Verden er ved at få øjnene op for, at klimaforandringer og de tiltag, der er konsekvensen af dem, berører folks grundlæggende menneskerettigheder - især adgangen til naturressourcer som skov, vand og jord.

Derfor er det vigtigt at klarlægge, hvilken ret befolkningerne i udviklingslandene har til at blive beskyttet mod klimaforandringer - men også om deres menneskerettigheder bliver krænket i klimatilpasningens navn. Det fortalte seniorforsker ved DIIS Ian Christoplos, da han var gæst i DR2 Dagen.

Anledningen var DIIS-seminaret Human Rights Based Approaches to Climate Change, hvor deltagerne diskuterede arbejdet med at sikre rettighederne.

- Et af menneskerettighedsprincipperne er, at folk kan deltage og skabe deres egne muligheder. Men der er et stort pres på klimavenligt landbrug og nye typer skovdrift, som nu bliver dirigeret fra oven. Folk bliver ikke spurgt til råds, og beslutningerne træffes af forskere og politikere hen over hovedet på folk, fortæller Ian Christoplos.

- I mange lande er det dem, der har sværest ved at håndtere klimaforandringer, der bliver påvirket mest, for eksempel fordi de bliver jaget væk fra deres jord. Desuden bruger politikere ofte klimaforandringer som undskyldning for at gøre, hvad de vil.

Region
Cambodia Kenya

DIIS Eksperter

Profile picture
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Seniorforsker
+45 3269 8697