Kampen om Amazonas

Ny data viser, at fældning af regnskoven i Brasilien er steget siden Jair Bolsonaro tiltrådte som præsident i januar 2019. Beskyttelsen af regnskoven, og de knap 900.000 indfødte folk som bor der, er under stadig stigende pres.

I to interviews med Radio24syv fortæller Marie Kolling om udviklingen i Amazonas, der er en politisk kampplads mellem store økonomiske interesser for den magtfulde landbrugs- og råstofindustri på den ene side og hensynet til regnskoven og Brasiliens oprindelige folk på den anden side.

Massive nedskæringer af miljøministeriet har gjort arbejdet med at beskytte Amazonas betydeligt sværere. Vold mod og drab på miljøaktivister og lokale, der modsætter sig invaderingen af fredede skovområder er steget markant - en udvikling der startede under den foregående regering.

Drabet i sidste uge på en leder af Waiãpi folket er gået verden rundt. Det samme er Bolsonaros reaktion, der er blev skarpt kritiseret af FN's talsperson for indfødte folk, fordi han ikke har beklaget eller fordømt modet. Han fastholder derimod, at indfødte folk skal fratages deres landområde.Bolsonaro legitimerer dermed ulovlig og voldelig indtrængen på landområderne, så områderne kan blive udviklet til ikke kun minedrift, men også kvægdrift og landsbrugsproduktion. Dette kan øge Brasiliens eksport og økonomisk vækst, og det vejer tungere end hensynet til klima og miljø og regnskovens beboere.

Bolsonaro har indtil videre ikke været modtagelig for den internationale kritik af regeringens miljø-og klimapolitik, og mener at den del af Amazonas der ligger i Brasilien er et nationalt anliggende. Marie Kolling vurderer, at Brasiliens nye – og historiske – handelsaftale med EU og landene i Mercosul-samarbejdet måske kan være EU-landenes mulighed for at lægge pres på Brasilien, da aftalen endnu ikke er ratificeret.