Interview: Stigende ulighed kan være en trussel mod styret i Kina

Verdens fabrik døjer med voksende ulighed. Da leder af Folkerepublikken Deng Xiaoping i 1978 forkastede den maoistiske planøkonomi og begyndte at åbne det kinesiske marked, var regeringen godt klar over, at uligheden ville stige. Siden har landet oplevet en økonomisk vækst, som er uden sidestykke – særligt de senere år.

Landet er gået fra primært at producere varer af lavere teknologisk kompleksitet og med relativt lav værdi som tøj og andre tekstiler til i dag være verdens største producent af teknologisk komplekse varer som computere og mobiltelefoner. Men sideløbende med vækstens himmelflugt er uligheden altså også eksploderet – særligt efter finanskrisen i 2008.

”Da Deng Xiaoping startede de økonomiske reformer og åbnede Kinas økonomi, sagde han ligeud, at nogle må blive rige først. Fordi styret havde set, hvordan den sovjetiske socialistiske model ikke havde skabt økonomisk udvikling, ville Kina skabe sin egen vej, som er den vi ser i dag. Markedsøkonomien regerer, og regeringen har investeret massivt i infrastruktur og gjort meget for at tiltrække investeringer. Men uligheden er også vokset meget,” fortæller seniorforsker Yang Jiang.

Hun forsker i Kinas politiske økonomi og Kinas relationer til omverden. I forbindelse med visning af den oscarnominerede dokumentarfilm ’Ascension’ under filmfestivalen Docs & Talks i Cinemateket søndag den 27. februar vil Yang Jiang komme og dele ud af sin viden om Kina og Kinas økonomiske politik.

Ascension skildrer Kinas produktionssystem i dag – fra fabrikkerne der producerer tøj, teknologi og sexdukker, til influencerne som promoverer alt fra cremer til musik og overklassen, der skal betjenes på den helt rigtige både af deres butlere.

Læs mere om filmen og køb billetter

”Jeg synes filmen viser en anden side af Kina, end den vi ofte hører om i de danske medier. Den giver et indblik i et Kina, som er trådt ind i den digitaliserede tidsalder. Og så synes jeg virkelig, den portrætterer netop uligheden,” siger Yang Jiang.

Vækst for at nå højere udviklingsniveau

I en lang periode – mere end 30 år – har Kina haft fokus på vækst og på at øge produktionen.

”Styret har sagt at det var nødvendigt for at rykke Kina til et højere udviklingsniveau. Og man forestillede sig blandt andet på baggrund af økonomiske teorier udviklet i Vesten, at når nogle blev rigere, så ville det efterhånden forplante sig til de fattige af sig selv.”

Nu er det højere udviklingsniveau nået, og regeringen har indset, at den store ulighed både mellem land og by og mellem forskellige befolkningsgrupper er et stort problem, som i sidste ende kan true stabiliteten og dermed styret.

”Sidste år erklærede den kinesiske regering, at man har udryddet absolut fattigdom i Kina. Så man kunne måske tænke, at så behøver de ikke gøre mere. Men når man ser på tidligere dynastier og årsagerne til, at de er faldet, så var ulighed oftere forklaringen end fattigdom. Derfor er det vigtigt for styret,” forklarer Yang Jiang.

I Danmark hører vi meget om Kinas mangel på demokrati og overtrædelse af menneskerettighederne. Men det er ikke nødvendigvis så interessant for den enkelte kineser.

”Der er lavet flere surveys, som viser, at ulighed bliver set som et stort problem i store dele af befolkningen,” siger Yang Jiang.

Omfordeling, skattereform og velgørenhed skal sikre fælles velstand

Derfor annoncerede den kinesiske ledelse sidste år et løfte om at arbejde for common prosperity – altså fælles velstand.

”I bund og grund handler det om omfordeling af ressourcerne. Så ressourcer fra rigere regioner sendes til fattigere regioner, og så de rige bidrager mere til at løfte de fattige. Her har man blandt andet set på det danske velfærdssystem, men konkluderet at det simpelthen er for dyrt. Derfor ser styret mere mod lande som Tyskland og Singapore for inspiration,” fortæller Yang Jiang.

Det nye i common prosperity-løftet er ifølge Yang Jiang, at regeringen ønsker, at omfordelingen i højere grad skal ske gennem velgørenhed, ved at virksomheder med stort overskud donerer penge til de fattige. Samtidig har styret fokus på øget beskatning af boliger og de rige.

”Man ønsker også at løfte middelklassen og øge deres efterspørgsel, så man ikke er så afhængig af eksporten. Det er særligt kommet i fokus i takt med, at forholdet til USA og Europa er blevet dårligere, og eksportmarkedet dermed virker mere usikkert. For at sikre fortsat økonomisk udvikling er det nødvendigt at man begynder at producere mere til sine egne forbrugere,” siger Yang Jiang.