Hvordan skal Holocaust huskes i fremtiden?

Plenarmøde i International Holocaust Remembrance Alliance

Hvad kan man gøre for at modvirke stigende antisemitisme i Europa? Hvordan evaluerer man effekten af Holocaustundervisning? Hvad kan man gøre for at sikre forskeres adgang til arkiver om Holocaust? Disse og andre spørgsmål blev debatteret af eksperter fra hele verden på plenarmødet i International Remembrance Alliance (IHRA) under det ungarske formandskab.

Seniorforsker på DIIS, Cecilie Felicia Stokholm Banke, leder af den danske delegation til IHRA, deltog i mødet i Debrecen sammen med Solvej Berlau og Stine Thuge, ansvarlige for DIIS' projekt om den danske mindedag, Auschwitz-dag, hvor også Danmarks landerapport blev præsenteret og kommenteret af medlemslandene.

Et centralt tema på plenarmødet var den aktuelle flygtningesituation i Europa, hvor det blev diskuteret, om IHRA kan bidrage med sin ekspertise indenfor undervisning og historisk forskning. Kan man fx sammenligne den nuværende situation med Europa i 1930'erne, hvor jøder og andre grupper forsøgte at undslippe naziregimets forfølgelser?

DIIS Eksperter

Cecilie Felicia Stokholm Banke
Udenrigspolitik og diplomati
Enhedsleder, seniorforsker
+45 3269 8938