Hacking og brug af desinformation er stadigt vigtigere redskaber for Rusland
I Danmark tales nu mere åbent om Rusland som en trussel mod danske interesser. Det er især Ruslands annektering af Krim i marts 2014 og senere engagement i krigen i det østlige Ukraine, som har sat skub i denne udvikling. Fokus er generelt på såvel de traditionelt militære (kinetiske) som ikkemilitære (ikkekinetiske) virkemidler, men størstedelen af opmærksomheden synes at være rettet mod sidstnævnte. Det skyldes bl.a., at den kinetiske trussel mod Danmark ses som forholdsvis svag trods advarsler og simulerede angreb fra russisk side.
I Ruslands ikkekinetiske værktøjskasse er hacking og desinformation vigtige redskaber. De er begge forholdsvis billige at anvende, og i Moskva ser man tilsyneladende store muligheder for deres anvendelse. Hacking kan bruges af Rusland som et traditionelt efterretningsværktøj, som giver et bedre grundlag for beslutningstagning, men det kan også bruges til at fremskaffe oplysninger, som efterfølgende kan offentliggøres for at påvirke den offentlige mening i forskellige mållande. På denne måde kan det også blive en del af desinformationen, hvor russiske statskontrollerede medier udsender helt eller delvist intentionelt falsk information. Desinformationen udfolder sig i det kognitive domæne, og det er en umulig opgave at forhindre den i at komme ind i dette domæne. En del af løsningen ligger muligvis i at oprette en ”kognitiv firewall”, som nok lader desinformationen slippe igennem men derefter afviser den. Danmark bør styrke sit cyberforsvar og i øvrigt tænke langsigtet om oprettelsen af en ”kognitiv firewall”.
DIIS Eksperter
