Europa vender ryggen til migranter på Middelhavet

Fronterne er trukket op i Europa siden flygtningekrisen i 2015. Et af de store europæiske stridspunkter er, om EU skal udvise solidaritet med de sydeuropæiske lande og fordele migranter og flygtninge imellem sig. Men det tiltag er blevet bremset af flere lande - blandt andet Danmark.

Som modsvar vil de sydeuropæiske lande ikke længere tage imod bådflygtningene. Uenighederne har betydet, at de europæiske lande kun i meget begrænset omfang redder migranter og flygtninge i havsnød. I stedet er forskellige mindre NGO’er trådt til, men må kæmpe mod hård politisk modstand, administrative forhindringer og retsforfølgelse for menneskesmugling.

”Når vi hører om migranter, der drukner for eksempel i Middelhavet eller Den Engelske Kanal, så vækker det mange forskellige følelser i os i Europa. Medfølelse, barmhjertighed og frygt. Nogle føler et ansvar, og andre mener, at migranterne skal stoppes for enhver pris. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så giver det et stort pres på Europa,” siger seniorforsker Hans Lucht.

Sammen med DIIS-forsker Ida Marie Vammen holder Hans Lucht oplæg i forbindelse med visning af filmen Purple Sea under filmfestivallen Docs & Talks. Læs mere om filmen her.

Hans Lucht forsker i migration og europæisk migrationspolitik. Særligt hvordan EU forsøger at bremse migration til Europa gennem interventioner uden for Europa for eksempel i en række afrikanske lande. Han har blandt andet undersøgt effekterne af EU’s antimigrations-tiltag i Niger.

EU satser nemlig i stigende grad på at fremrykke grænsekontrollen, så migranter og flygtninge forhindres i overhovedet at rejse mod Europa. Det har skabt en situation, hvor titusindvis opsnappes af den EU-finansierede libyske flåde og sejles tilbage til usikkerhed og overgreb i libyske fængsler. Og på den græsk-tyrkiske grænse skubber de græske myndigheder på ulovlig vis flygtende mennesker tilbage til Tyrkiet.

”Migration og flygtningepolitik har virkelig haft en evne til at splitte de europæiske lande og stille spørgsmålstegn ved de værdier, som vi normalt bekender os til i Europa. Uanset om man mener, migrationspolitikken er for stram eller for blød,” siger Hans Lucht.

PURPLE SEA by Amel Alzakout | DE | 67' from Lightdox on Vimeo.

Oplysningskampagner med druknede migranter

Filmen ’Purple Sea’ er optaget i 2015 under flygtningekrisen, som også blev startskuddet på de store uenigheder i EU om fordelingen af flygtninge og migranter.

I filmen følger vi en gruppe syriske flygtninge på Middelhavet de sidste timer af deres overfart fra Tyrkiet til den græske ø Lesbos. Båden er kæntret, og folk forsøger at klamre sig til bådresterne, mens de venter på at blive reddet.

Læs mere om filmen og køb billetter

Når DIIS forsker Ida Marie Vammen ser filmen, minder den hende om hendes feltarbejde i Senegal. Her har hun undersøgt en af de interventioner, EU bruger for at forsøge at bremse migration langt fra EU: Oplysningskampagner, som advarer om farerne ved migration.

”De billeder, vi ser i filmen af flygtninge i havsnød, minder om billederne i nogle af de kampagnefilm, jeg har set i Senegal,” fortæller hun.

Ida Marie Vammen og Hans Lucht er begge del af en forskergruppe, som undersøger effekterne af EU’s tiltag mod migration langt fra EU.

Ida Marie Vammen har lavet feltarbejde i Senegal for at få et indblik i, hvordan EU’s informationskampagner påvirker de mennesker, som ser dem. Kampagnefilmene skal advare folk mod de mange farer, der er forbundet med migration mod EU, og der indgår blandt andet billeder af døde migranter og flygtninge i ørkenen og druknede i Middelhavet.

”Nogle bliver meget påvirket af filmene. Jeg har set kvinder, som er udvandret under filmene, fordi de kender nogen, der faktisk er forsvundet eller døde i et migrationsforsøg,” fortæller Ida Marie Vammen.

Om kampagnerne får folk til at lade være med at migrere via farlige ruter, er dog uvist.

”Dem jeg har talt med, efter de har set de her kampagner, kendte allerede godt til de mange farer på ruterne. De sætter sig ikke ned i en båd og regner med at dø, men de kender risikoen og tager så mange forholdsregler som muligt. Måske sørger de for redningsvest eller en GPS. Måske tager de religiøse forholdsregler. Eller de vælger en smugler, de har tillid til, og som kender havet,” siger hun.

Hendes forskning peger på, at kampagnerne primært bidrager til en følelse af frustration, da der ikke præsenteres nogle egentlige alternativer, og for unge, der gerne vil afsted, afskrækker kampagnerne dem ikke fra at migrere.

Farligere ruter mod Europa

Flygtningene i filmen Purple Sea er flygtet fra krigen i Syrien i en periode, hvor store dele af landet blev bombet med klyngebomber og giftgasser (kemiske våben). De risikerede livet både ved at blive og ved at tage af sted.

Men hvad får folk i for eksempel Ghana, hvor der ikke er krig, til at vove livet på en farlig migrationsrute?

”De ser ofte ikke andre muligheder. Der er intet arbejde, ingen muligheder og ingen uddannelse, hvor de bor. De kan ikke se noget håb om en bedre fremtid. Man skal tænke på, at der også er en risiko forbundet ved at blive hjemme og leve i fattigdom,” siger Hans Lucht.

Forskningen og de historiske erfaringer viser, at migration over Middelhavet altid har fundet sted. Men forskningen tyder også på, at når legal migration bliver sværere, og når det bliver sværere at opnå asyl som flygtning, så driver det folk ud på farligere og farligere ruter mod Europa.

”Det er ikke nogen nemme løsninger på, hvordan man forhindrer situationer som den, vi ser i filmen. Men vi ved, at når grænsekontrollen bliver øget, så tager folk længere og farligere ruter. Og når vi ikke redder dem, når de er i havsnød, så drukner de. Det slider på den selvforståelse, vi har i Europa som et humanistisk helle i en rå verden,” siger Hans Lucht.

Efter visningen af filmen Purple Sea den 24. februar kl. 17 i Cinemateket vil Ida Marie Vammen og Hans Lucht på baggrund af deres forskning diskutere, hvad der får folk til at risikere livet i en båd på Middelhavet, hvordan det påvirker os i Europa, og hvordan de tiltag, EU tager for at bremse migration, virker.

Køb din billet på Cinematikets hjemmside.