Eftertanken mangler i diskussionen om terror

I ugerne efter terrorangrebene på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris har eksperter, politikere og kommentatorer diskuteret, hvordan vi sikrer os bedst muligt mod terrorangreb fremover. Men eftertanken mangler i hele diskussionen, mener seniorforsker i DIIS, Lars Erslev Andersen, der var gæst iEksistens på P1 26. januar.

For eksempel ligger der en forkert antagelse i formuleringen at 'holde terroren ude af vores samfund' ved eksempelvis at indføre restriktioner over for Syrien-krigere.

- Man skal slå koldt vand i blodet og spørge sig selv: Hvor er truslerne, og hvor opstår de, i stedet for at hoppe med på en mainstream-fortælling, som kan være med til at sløre billedet, siger Lars Erslev Andersen.

- Terrorsagerne bliver altid skrevet ind i en foruddisponeret historie, og den mest fremherskende de seneste år er historien om Syrien-krigere. Politikernes svar på angrebet i Paris bliver derfor, at man vil gribe ind over for dem, men de tre attentatmænd var netop ikke Syrien-krigere.

Lars Erslev Andersen mener, at vi kan bruge filosoffer som Thomas Hobbes i forståelsen af terror og vold i samfundet. Hobbes tager udgangspunkt i, at volden er en grundlæggende naturtilstand, og at samfundsopbygningen er en foranstaltning, der beskytter os mod den trussel. For at forstå vold og tage forholdsregler imod den, må vi derfor forstå de politiske og sociale sammenhænge, der ligger bag.

- I dag afpolitiserer vi terrorhandlinger. I stedet for at se det som en voldskonflikt, der handler om politiske spørgsmål, og som vi kan analysere i en både indenrigs- og udenrigspolitisk sammenhæng, så følger vi en anden diskurs: radikalisering, som individualiserer og afkontekstualiserer terrorbegrebet, siger Lars Erslev Andersen.