Danske fly og tropper efterlader et usikkert tomrum i Syrien

Det kan være kortsigtet symptombekæmpelse, når Danmark sender kampfly og specialtropper til Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat. For den militære indsats er ikke understøttet af en politisk proces, der kan føre en plan for Syriens fremtid ud i livet. Det sagde seniorforsker Helle Malmvig, da hun 14. april var gæst i Deadline og Debatten på DR2.

Syrien befinder sig både i enborgerkrig og en stedfortræderkrig; statsstrukturer er kollapset, og Geneve-forhandlingerne er gået i hårdknude. I en så kaotisk situation risikerer Islamisk Stat eller andre ekstremistiske grupper hurtigt at (gen)opstå, siger Helle Malmvig.

Derudover er det også nødvendigt at spørge, hvem der skal overtage territoriet fra IS. Her forlader vi os i øjeblikket på de kurdiske styrker, som i stigende grad ligger i konflikt med de øvrige syriske oprørsgrupper. Desuden ligger IS' højborg, Raqqa, uden for traditionelt kurdiske områder. Hvis de ikke formår at overtage magttomrummet efter IS, er det sandsynligt at Assad og hans allierede, Iran, Rusland og Hizbollah, gør det. Spørgsmålet er, om koalitionen vil acceptere det, eller hvordan vi i modsat fald undgår det?

Sidst, men ikke mindst, er Syrien præget af hurtigt skiftende alliancer. I øjeblikket kæmper eksempelvis FSA og al-Nusra (sidstnævnte betegner vi som en terrorgruppe) sammen i visse dele af Syrien, ligesom der har været sporadiske kampe mellem FSA og de kurdiske styrker. Det gør den politiske og alliancemæssige situation særdeles mudret, siger Helle Malmvig.