Brasilien efter VM: vækstlokomotiv eller gældskrampe?

Artikel af DIIS forsker i DJØF-bladet

I juni vil alles øjne være rettet mod Brasilien. Verdensmesterskaberne i fodbold spilles hvor fodbold spilles på den smukke måde. Man kan kun håbe at værterne vinder, som bookmakerne forudser. For efter VM melder virkeligheden sig. Den brasilienske økonomi er gået alvorligt i stå, og det bliver ualmindelig svært at løbe den i gang igen.

Rygtet vil vide, at en stor del af infrastrukturen til VM i Brasilien ikke når at blive færdig. Selv udvidelsen af Arena de Sao Paulo, hvor åbningskampen mellem Brasilien og Kroatien spilles den 12. juni, skulle være på vippen, med en planlagt færdiggørelse blot to uger før kick-off. Men den del af det lykkes jo nok i sidste ende. Langt sværere bliver det at få spillet bolden videre efter VM. For brasilianerne bliver hverdagen på den anden side af VM betydeligt barskere end de fleste regner med.

Den brasilianske økonomi er i alt andet end god form. Det er især tragisk, når man tænker på, at det kun er få år siden, at Brasilien var succeshistorien alle talte om. Ingen klarede finanskrisen som Brasilien. Efter kun få måneders tilbagegang var væksten oppe på imponerende 7,5 % i 2010. Nu er Brasilien havnet i den modsatte grøft. Væksten er foruroligende lav, inflationen stiger, og investeringsraten skraber bunden

For at læse videre, se seneste nummer af DJØF-bladet. Kan læses
online (side 30-32).