Hvad betyder en ny præsident for USA’s forhold til Rusland?

Obama tiltrådte rollen som amerikansk præsident med en ambition om at af-ideologisere amerikansk udenrigspolitik: USA skulle væk fra I-er-enten-med-os-eller-imod-os-retorikken og opgive idéen om paria-stater uden for pædagogisk rækkevidde.

”Jeg vil tale med alle”, lød Obama’s indgangsreplik - en tilgang han ved flere lejligheder har udlagt som afgørende for blandt andet sidste års atomaftale med Iran.

Af samme årsag har overskriften for Obamas Rusland-strategi heddet ’reset’, og da Hillary Clinton i rollen som Obama’s udenrigsminister besøgte Rusland i 2009, overdrog hun ligefrem den russiske præsident en lille knap med inskriptionen. Den knap skulle vise sig at være profetisk: På russisk var det amerikanske ’reset’ fejlagtigt blevet oversat til ’overcharged’ eller ’sprængfarlig’.

Nok har Obama trods utallige knaster på vejen – Krim, Ukraine og nu Ruslands militære støtte til præsident Assad i Syrien - forsøgt at fastholde sin oprindelige tilgang: At afstå fra absolutte afvisninger. Men han har også talt Rusland ned og vedholdende understreget, at den gamle supermagt reelt er passé: en besværlig, men grundlæggende tandløs stat, hvis sidste krampetrækninger som stormagt ikke fortjener unødig opmærksomhed.

Den vurdering deler ingen af de to amerikanske præsidentkandidater. Hver på deres måde har de udfordret Obamas linje – på mange måder har spørgsmålet om Rusland måske ligefrem været valgkampens mest sigende stridsmål. Trump beundrer Putin, deler hans meget direkte forståelse af hvad, magt er for en størrelse, og ønsker på mange måder at modellere sin egen udenrigspolitik, militærdoktrin, ledelsesstil og demokratiforståelse over den russiske. Clinton har i stigende grad talt afsmagen for Putin op og vil med al sandsynlighed skærpe ikke blot tonen, men også konfliktpotentialet mellem USA og Rusland – mest konkret i forhold til spørgsmålet om en amerikanskledet ikke-overflyvningszone i Syrien.

Der er med andre ord dybe forskelle mellem henholdsvis Obama’s, Trump’s og Clinton’s Ruslandspolitik. Hvilke ideologiske strømninger, udenrigspolitiske ’skoler’ og mere personlige erfaringer driver de forskelle? Hvad vil de konkret komme til at betyde med henholdsvis en Trump eller en Clinton i det Hvide Hus? Og hvordan ser Rusland på spørgsmålet om en ny amerikansk præsident? Det diskuterer DIIS-forskere i de sidste ugers presse. Hør mere her:

• Begge store amerikanske partier har brug for intern heling af splid (Vibeke Schou Tjalve i P1 Orientering 8. november)
• Clintons anspændte forhold til Rusland (Vibeke Schou Tjalve i P1 Morgen 3. november)
• Præsidentkandidaternes udenrigspolitik(Vibeke Schou Tjalve i P1 Orientering 27. oktober)
• Vesten søger et svar på Ruslands magtdemonstrationer (Flemming Splidsboel Hansen i Orientering 26. oktober)