Beskæring af udviklingsbistanden vil have store konsekvenser

Vigtige udviklingsaktiviteter kommer til at holde for, hvis Danmark sænker udviklingsbistanden, og vi risikerer at miste vores status som foregangsland på udviklingsområdet. Det sagde seniorforsker i naturressourcer og udvikling, Helle Munk Ravnborg, da hun tirsdag var gæst i Verden ifølge Gram i DR P1.

I sit valgprogram lægger Venstre op til at beskære udviklingsbistanden fra de nuværende 0,87 procent til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), mens Socialdemokraterne vil fryse bistanden fast på det nuværende niveau.

Da samarbejdet i Asien og Latinamerika i forvejen er droslet ned gennem de senere år, vil det ikke være tilstrækkeligt at fokusere besparelserne dér, hvis der, som Venstre foreslår, skal skæres 2,5 milliarder kroner hvert år fremover i forhold til det nuværende niveau, vurderer Helle Munk Ravnborg. Også samarbejdet med afrikanske lande vil blive beskåret.

- Det ser ikke ud til, at vi vil kunne holde fast i det fokus, der i dag er på Afrika, og samtidig skære 2,5 milliarder kroner i bistanden, ikke bare i ét år, men flere år i træk, siger hun.

- Den vækst, der er i gang i mange afrikanske lande og andre steder i verden, kommer ikke de fattige tilstrækkeligt til gode. Det er utrolig vigtigt med den langsigtede udviklingsbistand, ikke blot for at støtte de kræfter, som sikrer, at de fattige får del i væksten, men også for at sikre, at det sker gennem demokratiske institutioner. Hvis vi kommer i en situation, hvor vi skal beskære den bilaterale bistand med 50 procent, så kommer de kræfter til at mangle, siger Helle Munk Ravnborg.

Desuden har det høje niveau for udviklingsbistand historisk været med til at give Danmark en stærk international stemme. Dansk bistand har især fokuseret på befolkningers rettigheder, og det har medført reelle fremskridt.

- Der bliver lyttet til Danmark, fordi vi er gået foran og har vist ansvar i forhold til verdens udvikling. Den stemme vil blive svagere, siger Helle Munk Ravnborg.