Artikel

Skal migrantkvinder skifte ble på din gamle mor?

Når der er brug for arbejdskraft, kigger vi uden for grænserne og fylder lavtlønsjob med migrantarbejdere. Men hvilke forhold kan vi tilbyde dem?
migrant-kvinder-omsorgsarbejde-familie
Kvindelige migranter, som rejser til Europa for at passe vores ældre, efterlader ofte egne familier med børn i deres hjemland og ser dem ikke i årevis. Er det okay? spørger Sine Plambech i artiklen.

Esther ringer til mig fra Italien over Facetime. Hun spiser morgenmad og vil sludre imens. I baggrunden hører jeg en stemme kalde. 

»Undskyld mig«, siger Esther, »det er donna, den gamle dame kalder«.

Hun rejser sig med mobilen i hånden, og jeg kan følge med, da hun tager en ældre sammenkrummet hvidhåret dame under armen og følger hende på toilettet. Den ældre kvinde mumler på italiensk. 

Efter to minutter er kvinden færdig på toilettet, og Esther følger hende langsomt og tålmodigt tilbage. Esther tager en pilleæske og giver hende medicin. 

»Hun har været syg i ugevis og skal hele tiden på toilettet«, siger Esther, »men hendes børn kommer ikke og hjælper hende. Jeg skal gøre det hele, og de vil ikke tage hende på hospitalet. De siger, jeg lige så godt kan passe hende. Men jeg er jo ikke sygeplejerske. Jeg arbejder dag og nat her i lejligheden, og jeg får jo næsten ingen løn«.

Den ældre kvinde kalder – hun skal på toilettet igen.

Esther er nigerianer og en af de tusindvis af migrantkvinder, der passer Italiens ældre. Landet, som har en af de ’ældste’ befolkninger i Europa. Hun bor på et lille værelse hos den gamle dame i en forstad i Italien og arbejder seks dage om ugen, døgnet rundt og tjener cirka otte kroner i timen. Hun kan ikke forlade jobbet, for så mister hun sin opholdstilladelse. Derfor accepterer hun de usle arbejdsvilkår. Hun er en af verdens millioner af kvindelige migranter, der passer det stigende antal ældre – mennesker, de ikke selv er i familie med. 

Når der er brug for arbejdskraft, kigger vi uden for grænserne og fylder lavtlønsjob med migrantarbejdere

I Danmark får vi også flere ældre, og vi diskuterer, om det er rimeligt, at pårørende i så høj grad forventes at tage sig af de ældre og syge. ’Lad os få migrant(kvinder) til det’, forslår politikerne oftere og oftere. Lad os få kvinder som Esther til at skifte ble på din gamle mor. Omsorgsmigranter kaldes de, der udfører usynligt arbejde i den dybe omsorgsafgrund mellem familien, der ikke har tid til at passe sine gamle, og en nedskåret og udmattet offentlig sektor. 

Der er ikke noget overraskende i det forslag. Når der er brug for arbejdskraft, kigger vi uden for grænserne og fylder lavtlønsjob med migrantarbejdere. De tyrkiske gæstearbejdere i den tyske bilindustri var et af de første eksempler. Nu har vi så brug for omsorgsgæstearbejdere. 

’Lad os uddanne filippinere til sosu-assistenter, inden de kommer til Danmark’, foreslog Moderaterne på et tidspunkt. Nogle politikere har endda været ude at sige, at kvinder fra det globale syd har et særligt omsorgsgen, som vi kan drage fordel af. Det er selvfølgelig noget sludder. Men vi er godt på vej til at blive en del af en stadig mere feminiseret migration. Hvor kvinder rejser ud for at arbejde med og give omsorg. Det er også døbt ’omsorgsflugt’ som en ironisk, men reel parallel til ’hjerneflugt’ fra det globale syd.

Danmark har en ultrastram udlændingepolitik, men har samtidig brug for udlændinge til at passe vores gamle forældre

Men der er et indbygget paradoks her – for Danmark har en ultrastram udlændingepolitik, men har samtidig brug for udlændinge til at passe vores gamle forældre. Men vi skal ikke splitte familier ad for at få passet vores egen gamle mor og far. De fleste omsorgspersoner i verden – både lønnede og ulønnede – er kvinder. Det er voksne kvinder, vi taler om, de har selv børn og familie. Ingen taler om, at de må få deres familie med til Danmark. Men vi kan ikke kun invitere mor og ikke invitere børnene. 

Ældrepleje er et marked, der buldrer frem i kølvandet af den globale kapitalisme og aldrende befolkninger. En anden løsning i vækst er at sende de gamle til Thailand, der er ved at blive verdens knudepunkt for ældrepleje og demenspleje. Thailand har en lang historie med medicinsk turisme, altså rejser for at blive opereret, få lavet tænder, ansigtsløft og så videre. Men når jeg flyver på feltarbejde til Thailand, er der altid utallige meget ældre mennesker, der køres ud til flyet og hejses op i maskinen på lift. Afsted mod omsorgsfulde hænder til lave priser i varmen. 

Danske familier er to sekunder fra at gøre som de italienske familier og at hyre privat migrant-hjemmehjælp til lave priser. En art au pair til de gamle

»Jeg tror ikke, der er nogen voksne børn, der ønsker at eksportere deres mor og far til et andet land … Men de eller deres eget velfærdsland kan ikke længere give de gamle omsorg ... Der er masser af muligheder i Thailand for gamle mennesker, så hvordan kan du bebrejde dem for at tage det valg, hvis de har råd til det?«, siger Peter Brown, der ejer et af utallige firestjernede plejehjem i Thailand til The Guardian

Der er migrantjobs og penge i at passe gamle mennesker. Mange kvinder i lande som Thailand, Filippinerne, Nigeria og andre steder har brug for arbejde og ville takke ja til at få et arbejdsvisum til Danmark. Det er en god idé. Men hvis vi skal importere omsorg, skal vi tage ansvaret for de migranter, vi inviterer. 

Esther passer den gamle donna, fordi Italien har et system, hvor eksempelvis afrikanske kvinder bliver ansat som personlige hjælpere for gamle mennesker. Det er så udbredt, at cirka 73 procent af de, der passer Italiens gamle, er migranter. Migrantkvinder, som tit er i Italien illegalt, har få rettigheder og lave lønninger. 

Esther siger selv: »De holder mig som deres slave«. 

Hendes liv i Italien skal ikke være fremtiden i Danmark. Vi skal ikke have brug og smid væk-politik i ældreplejen. Hvis vi inviterer omsorg, må vi også selv udvise omsorg.

Inden for de seneste par uger har to bekendte fortalt mig, hvor sindssygt udmattede de var af at passe en syg gammel forælder og være bindeled til det offentlige, mens de havde egne jobs at passe og boede langt væk. Efter de havde set deres forældre med sorte negle, forkert medicin og et uskiftet kateter, havde de begge tænkt på, om det var muligt at hyre en privat hjælper. Det var for dyrt. Men jeg vil alligevel mene, at danske familier er to sekunder fra at gøre som de italienske familier og at hyre privat migrant-hjemmehjælp til lave priser. En art au pair til de gamle.

Artiklen er oprindelig udgivet i Politiken

DIIS Eksperter

Sine Plambech
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 6065 0479
Skal migrantkvinder skifte ble på din gamle mor?
Politiken, 2023