Skal IS-fremmedkrigerne hjem?

Efter intense kampe i de sidste IS-kontrollerede områder i Syrien Irak, erklærede Trump midt i februar, at kampen mod IS var vundet, og at Europa skulle indlede en proces for at tage sine tilfangetagne IS-fremmedkrigere hjem. Det er estimeret, at omkring 40.000 IS-fremmedkrigere har kæmpet i Syrien og Irak, hvoraf omkring 5000 vurderes at være udrejst fra Europa og 150 fra Danmark.

Der er i skrivende stund stadig en hård kerne af IS-fremmedkrigere tilbage i byen Baghuz i det østlige Syrien ved den irakiske grænse, mens flere IS-fremmedkrigere er fængslet af oprørsbevægelsen Syriens Demokratiske Styrker samt kurdiske militser i midlertidige lejre. Det er disse IS-fremmedkrigere og deres familier, som USA og FN opfordrer hjemlande til at bringe hjem for at sætte dem for nationale domstole. Opfordringen har mødt modstand fra hjemlandene, som frygter at hjemtagne IS-fremmedkrigere kan udgøre en national sikkerhedstrussel.

National sikkerhed og globale trusler
FN’s bekymring over medlemslandenes manglende vilje til at hjemtage fremmedkrigere går særligt på, hvordan IS-fremmedkrigere, der har forladt konfliktområderne i Irak og Syrien, vil omgruppere og begynde på ny at rekruttere med henblik på at genvinde territorium og forsøge at genskabe det kalifat, de har tabt. Eller om fremmedkrigerne vil orkestrere større angreb mod Vesten fra ”safe havens” eller ustabile konfliktzoner.

De FN-medlemslande hvor IS-fremmedkrigerne er rejst fra, heriblandt Danmark, står derfor foran den udfordring, at de har et umiddelbart ansvar for at sikre deres borgeres sikkerhed. Samtidig er de forpligtet til at bidrage til internationale tiltag, som søger en mere langtidsholdbar løsning på terrortruslen, så IS, eller en lignende bevægelse, ikke genopstår så snart den militære indsats mod dem afsluttes.

Statsborgerskab
Nogle EU-lande har aktivt frataget statsborgerskabet fra IS-fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab. Eksperter har påpeget, at det har form af strukturel forskelsbehandling, når man fratager børn af immigranter, som er født med dobbelt statsborgerskab, deres europæiske statsborgerskab.

Andre lande har meldt ud, at selvom deres statsborgere i princippet kan vende hjem, hvis de formår at henvende sig ved en af landets ambassader, vil man ikke risikere diplomatisk personels sikkerhed ved aktivt at assistere IS-fremmedkrigere med at forlade konfliktområdet.

Det er også blevet påpeget at lande, såsom Danmark, som lægger pres på andre lande om at modtage udviste kriminelle eller afviste asylansøgere, får svært ved at forsvare deres modvilje mod at hjemtage deres egne kriminelle, som har begået forbrydelser mod civile i Syrien og Irak.

Retsforfølgelse og rehabilitering
Selvom danske statsborgere retsligt kan retsforfølges i udlandet, sidder mange fængslet af væbnede grupper, såsom de kurdiske styrker eller de Syriske Demokratiske Styrker, som ikke er anerkendt som statslige aktører.

En bekymring i forhold til at hente fremmedkrigere hjem til retsforfølgelse, er i hvilken udstrækning der vil kunne fremlægges tilstrækkeligt bevismateriale til at fængsle dem. Selvom Danmark i 2016 indførte en strammere lovgivning end nabolandene, og sikrede videre rammer for retsforfølgelse ved at forbyde al uautoriseret rejse til konfliktzonerne i Syrien og Irak, risikerer man stadig at mangle bevismateriale mod hjemvendte.

EU anbefaler derfor, at de medlemslande som modtager tilbagevendte fremmedkrigere, supplerer hårde tiltag, såsom fængselsstraf og overvågning (samt fratage statsborgerskab), med mere bløde rehabiliteringstiltag. De bløde tiltag søger at give den relevante støtte til hjemvendte og deres familier, og dervednedsætte risikoen for at den hjemvendte vil udgøre en sikkerhedstrussel på længere sigt.

Kvinder og børn
En særlig udfordring er det markante antal kvinder og børn, der er rejst til, eller i børnenes tilfælde er født, i IS’ territorium. Det vurderes, at cirka hver syvende udrejste fra Danmark er kvinde, og at nogle af dem har medbragt børn eller har fået børn, mens de har været afsted. Kvinder og børn udgør ca. halvdelen af dem, som ikke er vendt hjem til Europa igen. Det forlyder, at cirka 600 kvinder og tre gange så mange børn sidder fanget i væbnede gruppers midlertidige fængsler i Irak eller Tyrkiet.

De udgør i særlig grad et dilemma for deres hjemlande, fordi det er uholdbart og i strid med FN’s Børnekonvention at efterlade børn i væbnede gruppers varetægt. Samtidig vil det være svært at udarbejde en aftale med de væbnede grupper, som sanktionerer, at man kun tager børnene hjem og ikke deres forældre.

Børnene er derfor blevet en strategisk brik i det politiske spil om hjemtagelse af fremmedkrigerne, som besværliggør deres muligheder for at forlade konfliktzonen.