Nye øjne, ører og stemmer
- Ruslands invasion af Ukraine har ændret karakteren af vestlige informationsrum fra den liberale freds åbne logik til krigens lukkende logik.
- Informationsrummets fundamentale dimensioner er i øget grad underlagt sikkerhedstænkning lige fra kritisk fysisk infrastruktur i telenettet og politiske nøglepersoner over cyberdomænets databehandling til menneskets kognitive domæne.
- Nye aktører, midler og metoder vokser ud af krigens logik og udfordrer den liberale stats værdigrundlag og magt.
- Udviklingen påvirker vidensmonopoler, ytringsfrihed og sammenhængskraft.
Nye øjne, ører og stemmer hos venner og fjender er vokset frem i skyggen af Ruslands krig mod Ukraine. De udfordrer liberale samfund i en krigstid, hvor ytrings- og informationsfriheden indsnævres. Fjendtlige aktører arbejder gennem informationsrummet på at skabe samfundsmæssig uorden, underminere den politiske evne til at træffe beslutninger samt svække det samlede Vesten. Krig i informationsrummet kræver derfor nytænkning af samfundssikkerhed og resiliens.
Strategisk integritet
Krigen mod Ukraine har forventeligt ført til en genorientering mod geografiens betydning for sikkerhedspolitik med fokus på regioner og grupper af stater. Danmark indtager i den sammenhæng en unik position i kraft af rigsfællesskabets politiske indretning, der i kombination med et spænd over Østersøen, Norden og Arktis bidrager til et komplekst trusselsbillede. Rigsfælles- skabets informationsrum består af tre særegne politisk-kulturelle og sproglige rum, der hver udgør en potentiel kløft og angrebsvektor for påvirkning. Splittelse mellem Thorshavn og København i debatten om Færøernes fortsatte fiskerisamarbejde med Rusland og uenigheder mellem Nuuk og København om kinesiske investeringer i Grønland understreger problematikken.
Påvirkning af informationsrum fra illegitime eller fjendtlige aktører har som udgangspunkt til hensigt at påvirke beslutningsprocesser ved enten at destabilisere disse, så der ikke træffes uønskede beslutninger eller omvendt at styre beslutninger i den ønskede retning. Begge typer af påvirkningsprocesser vil undergrave rigsfællesskabets strategiske integritet, altså evnen til at træffe selvstændige (sikkerheds)politiske beslutninger og dermed udøve demokratisk selvbestemmelse i alle tre dele af riget. Vigtigheden af et sikkert og resilient informationsrum til understøttelse af strategisk integritet illustreres af Ukraines tilgang i årene efter Ruslands ulovlige annektering af Krim.
Fjendtlige handlinger af lang varighed og høj intensitet presser liberale informationsrum i illiberal retning.
Krigens lukkende logik
Massive angreb mod Ukraines informationsrum i tiden efter Ruslands annektering af Krim skabte behov for handling. Især grundet det russiske, destruktive NotPetya cyberangreb mod kritisk civil infrastruktur, der beskadigede energi-, sundhed-, transport- og finanssektorer langt udover Ukraines grænser. Men også kontinuerlige bølger af russisk desinformation og propaganda udnyttede kløfterne i det ukrainske samfund, der i en vis lighed med rigsfællesskabet skal håndtere store regionale, historiske og (sprog)kulturelle forskelle. Truslen i informationsrummet ledte i 2017 til ukrainsk vedtagelse af en informationssikkerhedsdoktrin, der bygger på en bred forståelse af påvirkningsaktiviteter og modforanstaltninger. Bredden understøttes af et klart politisk fokus på den kognitive dimension, hvor borgernes kritiske sans, virkelighedsopfattelse og modstandsdygtighed overfor fjendtlige og polariserende budskaber skal styrkes gennem øget sammenhængskraft: oprustning på ordensskabende, fællesskabsværdier.
Doktrinen fra 2017 er et svar på russisk hybrid krigsførelse og angiver at forsvare individets rettigheder og værdighed, samfundets og statens legitime interesser samt sikre ukrainsk suverænitet og territorial integritet.
Dokumentet advarer mod identitetspolitiske kløfter og tilskyndelse til nationalt og religiøst fjendskab og peger samtidigt på behov for bedre monitorering og detektering i både det virtuelle og det fysiske domæne.
Doktrinen skal fremme Ukraines nationale interesse i informationsrummet, hvilket indebærer et stærkt fokus på det ukrainske folks spirituelle, kulturelle og moralske værdier samt sprogpolitikker.
Det samfundsmæssige fokus i Ukraines tilgang står i kontrast til danske tiltags mere snævre juridiske og tekniske sigte fundet i eksempelvis mindre justeringer af lovgivning om påvirkningsagenter og efterretningsvirksomhed, den danske cyber- og informationssikkerhedsstrategis tekniske driftsfokus eller den seneste digitaliseringsstrategis indsats for teknologiforståelse i uddannelsessystemet. Ukraines doktrin sender et kraftigt signal om, at modstandskraft i informationsrummet først og fremmest forudsætter samfundsmæssig sammenhængskraft. Principperne i informationsdoktrinen, nyere ukrainsk lovgivning op til Ruslands invasion i 2022 samt yderligere tiltag understreger, at krigens logik også fostrer statslig censur, som blokering af den russiske platform VKontakte, statspropaganda gennem officielle narrativer om krigens gang samt indskrænkning af det frie informationsrum, når det gælder journalistisk adgang til dækning af krigen.
Den brede tilgang fra Ukraine er således ikke omkostningsfri målt ud fra det liberale samfunds grundværdier. En kendsgerning, som EU også måtte forholde sig til ved krigens udbrud, da man besluttede at forbyde de russiske statspropagandakanaler RT og Sputnik at sende i det europæiske informationsrum. Fredens åbne logik, der byder både ven og fjende indenfor på ideernes frie markedsplads, kan således ikke ubetinget opretholdes under konstante angreb. Resultatet er, at fjendtlige handlinger af lang varighed og høj intensitet presser liberale informationsrum i illiberal retning. EU og individuelle medlemsstater har over de seneste år erstattet tilgængelighed og transparens med restriktioner på adgang og ytringer gennem screening af leverandører til teleindustrien, begrænsninger på gennemsigtighed i politiske processer, lovgivning om og indholdsmoderation af desinformation og hadtale samt lovgivning om indskrænkning ytringsfrihed og indførelse af indrejseforbud.
Danmark skal i lighed med andre liberale stater finde fodfæste i nye informationsrum, der i hastigt tempo karakteriseres ved krigens lukkende logik. Et konkret tiltag, der udstiller dilemmaerne i bevægelsen mod krigens lukkende logik, er registrering af såkaldte fremmedagenter. En sådan lov vil skulle sikre offentlighed om personer og organisationer i rigsfællesskabet, der opererer som udenlandske agenter for at påvirke den offentlige holdningsdannelse. EU's arbejde med en lov om fremmedagenter var en central del af Europa-Kommissionens Defence of Democracy-pakke fremlagt sidste år, men den har mødt modstand. Selv om formålet er at skabe gennemsigtighed om finansiering af politisk lobbyisme og påvirkning på vegne af fremmede magter, så skurrer krigens logik i europæiske ører, og bekymringen falder fx på NGO’ers vilkår under en lov om fremmedagenter.
Nye øjne, ører og stemmer
OSINT-analytikeren: Præsenterer analyser af krigens hændelser og udviklinger ved fx at geolokalisere kilder og dermed bekræfte autenticitet. Traditionelle medier bruger disse i krigsdækningen og især tænketanken ”Institute for Study of War”, men OSINT-titlen er ikke beskyttet og misbruges også til desinformation og propaganda.
Voenkory: Russiske militærbloggere, der støtter krigen i Ukraine og agerer krigskorrespondenter på Telegram og derfor mestendels uden for det officielle russiske mediebillede, men ofte med forbindelser til det russiske militær eller politiske niveau.
#NAFO: En græsrodsbevægelse på sociale medier, der med humor succesfuldt gendriver russisk propaganda og desinformation samt støtter økonomisk op om Ukraines kamp. I lighed med NATO har NAFO også en Artikel 5, så andre ”fellas” kommer til undsætning. Estlands premierminister Kaja Kallas er udnævnt æres-”fella”.
Men krig i informationsrummet er ikke kun præget af en lukkende logik. Nye aktører er kommet til, da krigen i Ukraine har været det endelige gennembrud for Open Source Intelligence (OSINT) udført af onlinemiljøer, der laver offentlige efterretningsanalyser ved brug af åbne kilder. Der kan og bør stilles kritiske spørgsmål til motivationen bag (politisk-ideologisk påvirkning, profit, berømmelse osv.), lødigheden af anvendte kilder (genbrug af dokumentation fra ældre hændelser eller andre konflikter, falske deepfake videoer eller iscenesættelser osv.) samt kvaliteten af analyserne, der varierer voldsomt (hastighed er et konkurrenceparameter, og aktører tæller både glade amatører og erfarne, professionelle analytikere). Men uanset dette, så står det klart, at nye øjne, ører og stemmer har indtaget krigens informationsrum. Det enorme udbud af kilder udnyttes fx af stærke propagandaapparater, der er strategisk allierede med andre vigtige narrativer, emner og aktører, så disse kan drage opmærksomhed til eller fra andre formål. Et særligt øje holdes på de identitetspolitiske tråde, der spindes på krigen og fanger interesse.
Eksempelvis har den russiske konspirationsteori om amerikanske biologiske våbenlaboratorier i Ukraine og sabotagen mod Nord Stream gasrørsledningerne i Østersøen begge formået at vække opmærksomhed hos vestlige bevægelser, der er modstandere af våbenleverancer til Ukraine. Den russiske fortælling om biologiske våbenlaboratorier fik i starten af krigen hjælp fra officiel kinesisk side, der i forlængelse heraf kunne så tvivl om oprindelsen af Covid-19 pandemien i Kina. En konspiration om amerikansk indblanding, der fik stor medvind i pro-Trump og anti-Ukraine kredse omkring den amerikanske qAnon-bevægelse. Hybride fortællinger, der fusionerer eksisterende fortællinger til brug for Ruslands krigsmål, vil være oplagt til splittelse i rigsfællesskabet, hvor debatter om historiske uretfærdigheder og selvstændighed kan påvirkes.
Vidensmonopoler og resiliens
Krigens nye øjne, ører og stemmer optager, opfinder og omfordeler information på en ustyrlig markedsplads i vestlige informationsrum. Og de bryder en lang række vidensmonopoler. Politiske eliter, efterretningstjenester samt få medier og journalister har indtil 2022 haft forskellige grader af privilegeret adgang til konflikter, men nu halter disse ofte efter krigens influenter, der bearbejder informationer med avancerede analysemetoder og online crowd-sourcing af viden fra hundredtusindvis af følgere. Bruddet med vidensmonopoler udfordrer derfor legitimiteten hos de hidtidige ejere heraf, hvor især traditionelle medier har erkendt, at hastighed er afgørende, og at fx den hurtige OSINT-analyse kan sætte dagsordenen længe før professionelle redaktioner.
Strategisk håndtering fra de traditionelle vidensmonopolers side kan ske gennem inddragelse af krigens nye influenter i organiserede informationsrum hos etablerede medier eller sågar efterretningstjenester. Men det vil også være nødvendigt at afvise eller fjerne nye øjne, ører og stemmer fra informationsrummet, når disse undergraver eller desinformerer på illegitime eller ulovlige måder, der påvirker holdningsdannelse og politiske beslutninger. Det kan være botnet på sociale medier bestående af tusindvis af falske brugere, der deler urigtige oplysninger, men det kan også være fysisk infrastruktur, medieplatforme eller online markedspladser ejet eller drevet af udenlandske aktører hjemhørende i stater, der er sikkerhedspolitiske modstandere. Disse bryder nemlig også hidtidige vidensmonopoler gennem overvågning, profilering og direkte kommunikation med brugere på tættere vis, end nogen stat ville kunne.
Der er således behov for højnet sammenhængskraft, øget sikkerhed samt større resiliens i hele rigsfællesskabets informationsrum. Nogle aspekter kan Danmark ikke håndtere alene, men egen styring af den interne organisering kan finde inspiration i, hvordan Ukraines brede informationssikkerhedsdoktrin lagde fundamentet for One voice kommunikationsstrategien, der blandt andet skal imødegå påvirkningskampagner. En ukrainsk strategi om at sikre koordineret strategisk kommunikation fra det politiske niveau ned gennem organisationer og ud til omverdenen. En hierarkisering drevet af nødvendighed, men med en vis grad af frihed hos den enkelte til målrettet kommunikation gennem fx virale tendenser på sociale medier. En tilgang, der kan styrke det danske informationsrum, der lider under risici for silotænkning gennem sektoransvarsprincippet samt uenigheder på tværs af rigsfællesskabet. Svaret hertil vil være en koordinerende enhed med adgang til toppen af regeringsapparatet og som har ressourcer til arbejdet med detektion, beredskab og formidling som Sveriges Myndigheten för samhällsskydd och beredskap og Myndigheten för psykologiskt försvar. Det vil være et betydeligt skridt mod at kunne opretholde strategisk integritet.
